Flot og meget lys 4v’er på 4-sal

4-værelses lejlighed sælges, med mulighed for oprettelse af et 5. værelse, hvis man tager noget af den store stue.

Lejlighedens 99 m2 består af:

  • Fordelingsgang med adgang til alle rum
  • Badeværelse med separat brus og indbygget skab
  • Køkken med el-gulvvarme der er åbnet op ud til gangen, med integrerede hårde hvidevarer (vaskemaskine, opvaskemaskine, ovn og køleskab m. frys.)
  • Soveværelse med udgang til altan
  • Lille værelse (evt. børneværelse, soveværelse, kontor, mm.)
  • Meget stor stue
  • Spisestue med fransk dobbeltdør ind til stuen (pt. brugt som værelse)

Lejligheden ligger på 4. sal på Borups Plads, dvs. uden direkte genboer, hvilket betyder at solen står ind i spisestuen og stuen fra eftermiddag til aften. Lejligheden har i øvrigt meget flotte nyere plankegulve.