Leje af beboerlokalet sker ved reservation her på siden. Man booker en lørdag for den pågældende weekend. Prisen er: 1000,- kr. i leje, som opkræves via boligafgiften.
Hvis ikke andet er aftalt, er lejeperioden fra fredag kl.12.00 til mandag kl. 12.00, hvor nøglerne lægges i postkassen til Ejendomskontoret i porten ved Borups Plads.
Skulle man være ude for, at noget går i stykker, sættes det frem på bordet, så bestyrelsen hurtigst muligt kan få det pågældende erstattet. Der vil i så fald følge en opkrævning for erstatning af det ituslåede. Manglende rengøring vil ligeledes blive opkrævet efterfølgende.
Husk at slukke for varmen over det hele samt tjekke, at vinduerne og dørene er låst efter brug.
Af hensyn til beboerne i opgangene lige over beboerlokalet, skal arrangementet være slut senest kl. 24:00.
Der skal også tages hensyn til andre beboere i ejendommen, og derfor skal døren til beboerrummet holdes lukket. Benytter man gården, gælder husreglerne, hvilket vil sige, at der skal være ro i gården kl. 22.00.
Ryges udendørs, må cigaretskodderne ikke smides i gården. Det er ikke tilladt at bruge gården som toilet.