Denne skønne 2-værelses lejlighed i fantastisk andelsforening kan nu blive din.
Lejligheden er en høj stuelejlighed på 56 kvm med to store værelser. Et roligt soveværelse vendt mod gården med god opbevaringsplads og en hyggelig stue med plads til spisebord, samt sofaarrangement. Alle værelser har flotte, nylakerede trægulve.
I køkkenet er der fin mulighed for madlavning og afsætningsplads. Samtidig findes der hårde hvidevare med stort køle-fryseskab, opvaskemaskine og vaskemaskine. Badeværelset er et funktionelt københavner-bad med dertilhørende toilet.
Fra bagtrappen er der direkte udgang til Københavns dejligeste, grønne baggård med frugttræer, boldbane, drivhus og grillsteder.
Lejligheden er beliggende på Humlebækgade, kun få minutters gang fra metrostationen, Nuuks Plads. Ligeledes er man kun et stenkast fra Nørrebroparken, Assistens Kirkegård og det inspirerende område nær Jægersborggade.