Reklamer i opgangene
Forår på altanerne 2
Cykelparkering i gården
Arbejdsweekender
Låneomlægningen er gennemført
Der er stadig mange reklamer i nogen opgange. Hvis man ikke ønsker at modtage reklamer i sin postkasse, skal man melde sig fra ordningen på www.postdanmark.dk. Indtil man har meldt sig fra ordningen, er man ansvarlig for selv at fjerne sine reklamer.
DE SKAL IKKE SMIDES I OPGANGEN!
Foråret er over os og altanerne. Husk at vise hensyn til dine naboer, og sørg for at minimere støjen på altanerne mest muligt. Og undlad at ryste støveklude, duge, tæpper o.l. ud over altanen. Din underbo kunne sidde nedenunder og nyde sin mad i det dejlige vejr! Vi skal alle sammen kunne nyde Foråret på vores altaner.
Cykelkældrene er fulde. Der er derfor mange cykler i gården. For at det skal være muligt at komme rundt i gården og at komme ind og ud af køkkentrappedørene, er det IKKE tilladt at parkere/fastlåse sin cykel til gelænderne. Vi vil derfor etablere små bede ved alle gelænderne i gården. Samtidig er det planen at etablere cykelstativer langs ejendommens udvendige facade.
Husk vores Forårs-arbejdsweekend. Forårsklargøringen af gården foregår i weekenden:
10-11 Maj. Begge dage fra kl. 9:00.
Bygningsudvalget vil sørge for at have materialer og værktøj/redskaber, så vi kan få lavet en masse. Har du idéer til arbejdsopgaver, så skriv til: byg@borupsplads.dk
Foreningens store stående lån er blevet omlagt. Bestyrelsen har i samarbejde med revisor og administrator omlagt det store stående lån. Så snart vi har modtaget detaljerne fra kreditforeningen, vil detaljerne blive tilgængelige via foreningens hjemmeside: www.borupsplads.dk. Der er tale om et fast forrentet lån på 3% med afdrag hos BRF.
Sluttelig et par påmindelser:
Det er IKKE tilladt at holde hund og/eller kat i foreningen.
Der må IKKE henstilles motorkøretøjer i gården og i kældrene.
Der må IKKE stå fodtøj, cykler, barnevogne o.l. i opgangene.
Husk at smide dit/jeres affald op i containerne. Undlad at stille det ved siden af containerne.
Sortér dit/jeres affald, så kun almindeligt husholdningsaffald kommer i de store containere.
Det er IKKE tilladt at parkere knallerter og andre motorkøretøjer i gården og i kældrene!
Der skal være ro i gården og på altanerne mellem klokken 22:00 og 07:00. Vis hensyn til dine naboer!
Med venlig hilsen,
Allan Baggesø
Formand, A/B Borups Plads