Nyhedsbrev Oktober 2013

Altaner

Vinduer i trappeopgangene

Kælderprojektet

Adgang til opbevarede effekter i containerne

Den igangværende eksklusionssag

 

 

Husk at passe på de ting I har stående på altanen!

Årets første stormvejr er overstået. Heldigvis slap foreningen relativt billigt.

Men: Sørg for, at de ting I har stående på jeres altaner ikke kan blæse ned, hvis der skulle komme kraftige vindstød. Store, lette genstande kan nemt blive livsfarlige.

 

Vinduerne på trappeopgangene skal holdes lukkede når det regner. Husk derfor at lukke vinduerne, når det trækker op til regn. I tørt vejr skal vinduerne være på den mindste krog, så duerne ikke kan komme ind. Får duerne først lavet rede, kan det koste helt op mod 18.000 kroner at få desinficeret området.

 

Kælderprojektet er forsinket. Grundet forsinkelser i murerarbejdet, er monteringen af de sidste gittervægge i Lundtoftegade forsinket. De forventes dog at blive færdige senest 8. November, så kælderrummene i Lundtoftegade og Borups Plads kan blive delt ud til beboerne.

 

Der vil være adgang til containerne i Humlebækgade følgende weekender i November: 9.-10., 16.-17. og 23.-24. Åbningstiderne vil fremgå af foreningens hjemmeside.

 

Noget overraskende vandt foreningen ikke eksklusionssagen! Til trods for beboeres og bestyrelsens vidneforklaringer, fastholdt Byretten ikke eksklusionen af Christian. Vi har valgt at anke afgørelsen, da det er en principiel sag om foreningens forbud mod husdyrhold. Mere herom i næste måneds nyhedsbrev.

 

 

Sluttelig et par påmindelser:

Det er IKKE tilladt at holde hund og/eller kat i foreningen.

Der må IKKE stå fodtøj, cykler, barnevogne o.l. i opgangene.

Husk at smide dit/jeres affald op i containerne. Undlad at stille det ved siden af containerne.

Det er IKKE tilladt at parkere knallerter og andre motorkøretøjer i gården og i kældrene!

Der skal være ro i gården og på altanerne mellem klokken 22:00 og 07:00. Vis hensyn til dine naboer!

 

 

Med venlig hilsen,

 

 

Allan Baggesø

Formand, A/B Borups Plads