De røde opbevaringscontainere
Generalforsamling
Cykelkældrene
Snerydning
Den sidste røde opbevaringscontainer skal tømmes. Det er ved at være sidste frist for afhentning af de sidste effekter i den tilbageværende røde container i Humlebækgade. Vi kan ikke blive ved med at betale for denne opmagasinering, når alle beboere nu er tildelt kælderrum. Containeren vil blive fjernet senest ved udgangen af Februar 2014. Kontakt derfor hurtigst muligt bestyrelsen på byg@borupsplads.dk, for at få lavet en aftale om afhentning.
Årets generalforsamling nærmer sig. Sørg for at tage dine naboer med til generalforsamlingen, så vi får et tilstrækkeligt fremmøde, så vi kan være beslutningsdygtige. Nærmere informationer fremgår af den omdelte indkaldelse.
Cykelkældrene og kældrene i al almindelighed vil i nærmeste fremtid blive færdiggjort, så der kommer belysning og ventilation alle steder. Desuden opsættes skillegitre mellem opgangene, så det ikke længere vil være muligt at gå fra kælder til kælder. Ligeledes vil der blive opsat nøglelæsere fra cykelkældrene og ind mod kælderrummene. Det er kun kælderrummenes indehavere, der har adgang dertil.
Snerydning i gården bliver snart en daglig foreteelse! Sørg for at din cykel, barnevogn eller klapvogne IKKE holder i vejen for fejemaskinen. Hvis cykler alligevel parkeres, så de hindrer eller generer snerydningen, vil cyklen/barnevognen/klapvognen blive fjernet, og ejeren vil kunne afhente den efterfølgende ved henvendelse til varmemesteren, og samtidigt modtage en klage herfor.
Sluttelig et par påmindelser:
Det er IKKE tilladt at holde hund og/eller kat i foreningen.
Der må IKKE stå fodtøj, cykler, barnevogne o.l. i opgangene.
Der må IKKE ryges på trapperne!
Husk at smide dit/jeres affald op i containerne. Undlad at stille det ved siden af containerne.
Sortér dit/jeres affald, så kun almindeligt husholdningsaffald kommer i de store containere.
Det er IKKE tilladt at parkere knallerter og andre motorkøretøjer i gården og i kældrene!
Der skal være ro i gården og på altanerne mellem klokken 22:00 og 07:00. Vis hensyn til dine naboer!
Med venlig hilsen,
Allan Baggesø
Formand, A/B Borups Plads