Nyhedsbrev Februar 2014

 

Den sidste røde opbevaringscontainer

Ekstraordinær generalforsamling

Cykelparkering

Arbejdsweekender

Rotter i gården

 

Der er endnu uafhentede effekter i den røde opbevaringscontainer. Det er ved at være sidste chance! Containeren vil blive fjernet i løbet af Marts 2014. Kontakt bestyrelsen på byg@borupsplads.dk, for at få lavet en aftale om afhentning.

 

Der afholdes ekstraordinær generalforsamling 27. februar 2014 kl. 19:00 i Beboerlokalet. Se den omdelte indkaldelse for nærmere detaljer. Vi skal have vedtægtsændringerne endeligt vedtaget.

 

Cykelkældrene er tæt pakkede. Hvis der ikke er plads til din cykel i et af stativerne, skal din cykel op og stå i et af stativerne i gården. Det nytter ikke at stille den midt i det hele i kælderen, for så kan beboerne ikke uhindret komme til deres kælderrum. Bestyrelsen vil søge at udtænke en løsning på problemet med de overfyldte cykelkældere, og indkalde til beboermøde i løbet af foråret. Husk at cykelkældrene IKKE er beregnet som langtidsopbevaring af cykler. Stil i stedet din cykel i vinterhi i dit kælderrum.

 

Datoerne for arbejdsweekenderne ligger nu fast! Vi skal i år hygge os med oprydning og vedligeholdelse af gården i følgende weekender:

10-11 Maj og 4-5 Oktober. Alle dage fra kl. 9:00.

Har du idéer til arbejdsopgaver, så skriv til: byg@borupsplads.dk

 

Så har vi atter rotter i gården. Sørg derfor for, at ALT dit skrald kommer HELT ned i en container og at den kan LUKKES HELT I bagefter. Sker dette ikke, roder skader og krager i skraldet og spreder det. Denne gestus værdsætter rotterne, som flokkes om herlighederne. Der er mange containere i hvert skraldeskur, så benyt en, der ikke er fyldt!

 

 

Sluttelig et par påmindelser:

Det er IKKE tilladt at holde hund og/eller kat i foreningen.

Der må IKKE stå fodtøj, cykler, barnevogne o.l. i opgangene.

Der må IKKE ryges på trapperne!

Husk at smide dit/jeres affald op i containerne. Undlad at stille det ved siden af containerne.

Sortér dit/jeres affald, så kun almindeligt husholdningsaffald kommer i de store containere.

Det er IKKE tilladt at parkere knallerter og andre motorkøretøjer i gården og i kældrene!

Der skal være ro i gården og på altanerne mellem klokken 22:00 og 07:00. Vis hensyn til dine naboer!

 

 

Med venlig hilsen,

 

Allan Baggesø

Formand, A/B Borups Plads