Nyhedsbrev December 2013

Nyhedsbrev December 2013

De røde opbevaringscontainere
Fyrværkeri i foreningen
Cykelparkering i gården
Jul og Nytår

Den sidste røde opbevaringscontainer skal tømmes. Bestyrelsen har samlet tingene i containerne, så de nu er i samme container. Den forventes afhentet i Januar 2014. Kontakt derfor hurtigst muligt bestyrelsen på byg, for at få lavet en aftale om afhentning.

Nytåret nærmer sig. Husk at det IKKE er tilladt, at affyre fyrværkeri i gården, fra altaner eller ud gennem vinduerne… Tag hensyn til dine naboer. – Gå ned på gaden med dit fyrværkeri!

Snerydning og cykelparkering. Snerydningssæsonen er lige om hjørnet. For at varmemesteren kan komme til med fejemaskinen, må cykler IKKE parkeres op ad trappegelænderne. Hvis din cykel alligevel er parkeret, så den hindrer snerydningen, vil varmemesteren være nødt til at fjerne den, så snerydningen kan gennemføres. Gør os alle en tjeneste, og benyt cykelstativerne, eller sæt din cykel så den ikke blokerer snerydningen.

Til sidst skal der fra bestyrelsen og varmemesteren lyde et stort ønske om en Glædelig Jul og et Godt Nytår til alle foreningens beboere! I lighed med tidligere år, vil bestyrelsen søge at holde midnatsåbent på ejendomskontoret, så man har mulighed for at kigge forbi og sige godt nytår

Sluttelig et par påmindelser:
Det er IKKE tilladt at holde hund og/eller kat i foreningen.
Der må IKKE stå fodtøj, cykler, barnevogne o.l. i opgangene.
Husk at smide dit/jeres affald op i containerne. Undlad at stille det ved siden af containerne.
Det er IKKE tilladt at parkere knallerter og andre motorkøretøjer i gården og i kældrene!
Der skal være ro i gården og på altanerne mellem klokken 22:00 og 07:00. Vis hensyn til dine naboer!

Med venlig hilsen,

Allan Baggesø
Formand, A/B Borups Plads

Nyhedsbrev November 2013

Nyhedsbrev November 2013

De røde opbevaringscontainere
Kælderprojektet
Leje af ekstra kælderrum
Den igangværende eksklusionssag

De røde opbevaringscontainere skal tømmes. Til trods for 6 åbningsdage i løbet af November, er der stadig en masse effekter i containerne i Humlebækgade. De er ikke helt billige at have stående, så vi vil af med dem hurtigst muligt. De forventes afhentet i løbet af December. Kontakt derfor hurtigst muligt bestyrelsen på mail, for at få lavet en aftale om afhentning.

Kælderprojektet er næsten overstået. Så snart vi har overblik over økonomien, vil vi iværksætte de sidste arbejder i kældrene. Vi skal have monteret ventilation og noget energibesparende belysning, så vi kan komme fugten til livs og samtidig spare på energien.

Det er nu muligt at leje et ekstra kælderrum. Som medlem af foreningen, kan man leje et ekstra kælderrum, ved at henvende sig på ejendomskontoret i åbningstiden. Prisen er 150 kr. pr. måned. Rummene i Stefansgade dog 200, da de er noget større. Det vil udelukkende være til ”almindelig opbevaring” og således IKKE til erhvervsmæssig brug. Opsigelsen vil være løbende måned plus 1 måned. Beløbet vil blive opkrævet sammen med boligafgiften.

Eksklusionssagen fortsætter i Landsretten! Som det fremgår af den omdelte skrivelse fra bestyrelsen og administrationen, er eksklusionssagen endnu ikke afsluttet. Vi har på foreningens vegne anket sagen til Landsretten og forventer at løfte bevisbyrden hér.

Sluttelig et par påmindelser:
Det er IKKE tilladt at holde hund og/eller kat i foreningen.
Der må IKKE stå fodtøj, cykler, barnevogne o.l. i opgangene.
Husk at smide dit/jeres affald op i containerne. Undlad at stille det ved siden af containerne.
Det er IKKE tilladt at parkere knallerter og andre motorkøretøjer i gården og i kældrene!
Der skal være ro i gården og på altanerne mellem klokken 22:00 og 07:00. Vis hensyn til dine naboer!

Med venlig hilsen,

Allan Baggesø
Formand, A/B Borups Plads

ADVARSEL…

ADVARSEL…
PAS PÅ når I færdes i gården.
Bodil har rykket rundt på vores tagsten, så der er nogen der ligger løst.
Det er ved Lundtoftegade 2, 4 og 6 samt Borupsplads 30.

Mvh Bestyrelsen.

Ændringer i TV pakker og priser pr 1.januar 2014

 

København d. 29. november 2013

 

 

Ændringer i TV pakker og priser pr 1.januar 2014
Endnu flere HD kanaler på vej.

 

I 2014 kommer der endnu flere HD-kanaler. Når kanalerne udsendes i HD, vil de ikke længere blive udsendt i
SD. Udvalget af HD-kanaler vil løbende blive udvidet i takt med, at kanalerne bliver tilgængelige i højeste HD
kvalitet. Det er nødvendigt gradvist at fjerne enkelte analoge kanaler for at give plads til de nye HD-kanaler.
De mest sete kanaler vil dog fortsat blive udsendt analogt i de kommende år.
De svenske, norske og tyske kanaler vil i fremtiden kun blive udsendt digitalt og fortrinsvis i HD (MPEG4).
Da flere og flere kanaler udelukkende udsendes i HD, bør det overvejes at opgradere det gamle analoge TV til
et digitalt TV med DVB-C MPEG4 tuner. De fleste nyere TV har den rigtige typer tuner og kan købes til rimelige
priser. De nye TV bruger som regel væsentlig mindre strøm og har væsentlig bedre billedkvalitet.

Ændring af priser.
Programudbyderne regulerer hvert år deres priser og derudover er der sket nogle programændringer, hvorfor
Parknets pakkepriser reguleres pr. 1.januar 2014.

 

1. Ændringer i lille pakke pr. 1.januar 2014
TV4 Sverige udsendes nu i HD, og ikke længere i SD og analogt.

TV2 Norge udsendes kun digitalt og ikke længere analogt.

Lille pakke stiger med 2 kr. pr. md.

 

 

Med venlig hilsen Parknet

 

Skulle man evt. være usikker på, hvad der ligger i begreberne analog, digital, HD, MPEG2, MPEG4 o.l., har Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen lavet en ordbog over disse begreber i forbindelse med indførelse af digitalt TV i Danmark, – kan
findes på internettet via dette link:
http://www.forbrug.dk/Test-og-raad-foer-du-koeber/Elektronik/Digitale-modtagere/Ordbog

Information vedrørende kælderprojektet

Så er alle lejligheder i ejendommen blevet tildelt et kælderrum.

Nu er det så tid til at få tømt de tre containere i Humlebækgade tømmes.

Det kommer til at foregå i weekenderne i November.

Herunder kan I se hvornår I kan komme til jeres ting i containerne..:

 

Lørdag d. 9/11:    9-10

 

Søndag d. 10/11:  10-11

 

Lørdag d. 16/11:  9-10

 

Søndag d. 17/11:  10-11

 

Lørdag d. 23/11:  9-10

 

Søndag d. 24/11:  10-11

 

 

 

 

Kontakt bestyrelsen via mail til bygge udvalget hvis i IKKE har mulighed for at afhente jeres ting i de ovenfor anførte tidsrum, så vil vi prøve at finde yderligere tidspunkter.

 

 

 

 

Venlig hilsen,

 

Bestyrelsen, A/B Borups Plads

Nyhedsbrev Oktober 2013

Altaner

Vinduer i trappeopgangene

Kælderprojektet

Adgang til opbevarede effekter i containerne

Den igangværende eksklusionssag

 

 

Husk at passe på de ting I har stående på altanen!

Årets første stormvejr er overstået. Heldigvis slap foreningen relativt billigt.

Men: Sørg for, at de ting I har stående på jeres altaner ikke kan blæse ned, hvis der skulle komme kraftige vindstød. Store, lette genstande kan nemt blive livsfarlige.

 

Vinduerne på trappeopgangene skal holdes lukkede når det regner. Husk derfor at lukke vinduerne, når det trækker op til regn. I tørt vejr skal vinduerne være på den mindste krog, så duerne ikke kan komme ind. Får duerne først lavet rede, kan det koste helt op mod 18.000 kroner at få desinficeret området.

 

Kælderprojektet er forsinket. Grundet forsinkelser i murerarbejdet, er monteringen af de sidste gittervægge i Lundtoftegade forsinket. De forventes dog at blive færdige senest 8. November, så kælderrummene i Lundtoftegade og Borups Plads kan blive delt ud til beboerne.

 

Der vil være adgang til containerne i Humlebækgade følgende weekender i November: 9.-10., 16.-17. og 23.-24. Åbningstiderne vil fremgå af foreningens hjemmeside.

 

Noget overraskende vandt foreningen ikke eksklusionssagen! Til trods for beboeres og bestyrelsens vidneforklaringer, fastholdt Byretten ikke eksklusionen af Christian. Vi har valgt at anke afgørelsen, da det er en principiel sag om foreningens forbud mod husdyrhold. Mere herom i næste måneds nyhedsbrev.

 

 

Sluttelig et par påmindelser:

Det er IKKE tilladt at holde hund og/eller kat i foreningen.

Der må IKKE stå fodtøj, cykler, barnevogne o.l. i opgangene.

Husk at smide dit/jeres affald op i containerne. Undlad at stille det ved siden af containerne.

Det er IKKE tilladt at parkere knallerter og andre motorkøretøjer i gården og i kældrene!

Der skal være ro i gården og på altanerne mellem klokken 22:00 og 07:00. Vis hensyn til dine naboer!

 

 

Med venlig hilsen,

 

 

Allan Baggesø

Formand, A/B Borups Plads

Kalk og container adgang

I forbindelse med arbejdsweekenden 5 og 6 oktober, vil der også være mulighed for at afhente sine ting i containeren eller få udleveret kalk til sit kælderrum.

Foruden de beskrevne opgaver for dagen, påtænker foreningen også at cykelkældrerne skal kalkes i arbejdsweekenden.

Vi starter op kl 10.

Forsinkelse af projektet

Uddeling af rum i Humlebækgade 49 og 51, samt hele Lundtoftegade er desværre blevet forsinket. Efter rydningen af de gamle kælderrum er der kommet murerarbejde vi ikke har kunnet forudse, blandt andet et gulv der skal støbes, sætningsskader og andet arbejde der skal udføres inden de nye rum monteres.
Når de nye rum er monteret og overleveret til foreningen, bliver de uddelt.

Det betyder desværre også at opstart på Borups Plads bliver forsinket, hvor meget afhænger selvfølgelig af hvornår entreprenøren kan starte montering af burer i Humlebækgade.

Gårdfest

Nørrebro 6. September, 2013

A/B Borups Plads afholder gårdfest

d. 21. September, 2013 fra kl. 16…

 

Foreningen vil sørge for drikkevarer til store og små, slikposer og hoppeborg til børnene, grillkul, éngangsservice, pavillontelte så vi kan sidde tørt og spise, hyggejazz til maden og en DJ til senere på aftenen.

Boldburet bliver overdækket, så vi har et tørt dansegulv, hvis vejrguderne ikke er os nådige på dagen.

 

Tilmelding og betaling foregår på Ejendomskontoret i åbningstiden. d. 17. September mellem kl. 19 og 20, eller på selve dagen til foreningens kasserer.

 

Prisen for deltagelse er: Voksne 50 kr og børn 10 kr.

 

HUSK: Gårdfesten er KUN for foreningens beboere og deres børn!!!

 

 

Venlig hilsen,

 

Bestyrelsen A/B Borups Plads