Reminder om arbejdsdag søndag d. 14. september kl 10
Hvis ikke du nåede det i maj måned, kan du deltage i den tredje og sidste arbejdsdag d. 14. september kl 10, hvor vi vanligvis slutter med pizza kl 14.
Andedamslaug
Vi mangler en eller flere frivillige til vedligeholdelse/rensning af andedammen. Det indebærer at benytte pumpen i kassen ved siden af andedammen.
Varmetabsberegning tilgængelig på Probo
Tilbagebetalingen eller modregningen blev opgjort sammen med boligafgiften i august.
Til information er varmetabsberegning og kontrolmanual for alle beboere tilgængelig på Probo.
Udfald på internet
Hvis man oplever udfald på internettet, skal man henvende sig til Parknet, som undersøger årsag og udbedringsmuligheder.
Beboerlokalet kan midlertidigt ikke bookes
Der er fundet en lækageskade i beboerlokalets gulv. Vi er i gang med at undersøge årsagen til lækagen. Lokalet kan derfor desværre ikke bookes indtil årsagen er fundet og skaden kan udbedres. Beboere der har en booking, er blevet informeret om at finde et alternativ.
Vis hensyn ved begivenheder i gården
Vi minder om at vise hensyn ved brug af gården til forskellige arrangementer 🙂
Septemberdigt
Septembers himmel er så blå,
dens skyer lyser hvide,
og lydt vi hører lærken slå
som før ved forårstide.
Den unge rug af mulden gror
med grønne lyse klinger,
men storken længst af lande fór
med sol på sine vinger.
De røde æbler løsner let
fra træets trætte kviste.
Snart lysner kronens bladenet,
og hvert et løv må briste.
Når aftensolen på sin flugt
bag sorte grene svinder,
om årets sidste røde frugt
den tungt og mildt os minder.
Alex Garff, “Septembers himmel er så blå”, 1949