Lys 70 m2 gennemrenoveret lejlighed til salg

Tre-værelses lejlighed i høj stueetage på Stefansgade til salg. Lejligheden består af et sammenlagt køkken-alrum, to værelser, et badeværelse med særskilt bruse-afdeling samt fransk altan i stuen med udsigt over gården. Lejligheden er gennemrenoveret i 2017 og har vaskemaskine og opvaskemaskine i køkkenet.

Stue og køkken har eftermiddags- og aftensol mens værelserne har morgensol. Foreningen har en skøn, grøn og solrig gård. Der er fælles grill, legepladser, andedam, boldbur og mange små hyggelige kroge.

Til lejligheden hører der et kælderrum lige under lejligheden og mulighed for at leje flere kælderrum efter behov.

Andelsforeningen er veldrevet og ligger tæt på Nørrebroparken med charmerende cafeer, butikker og restauranter. Foreningen ligger desuden kun få minutters gang fra metrostationen Nuuks Plads.