Nyhedsbrev Juni-Juli 2015

Sommeren er over os
Salgene fortsætter ufortrødent
Ejendomskontoret holder ferielukket
Pas på indbrudstyve i sommervarmen

Sommeren er over os. Bemærk at det udelukkende er tilladt at benytte gas-grill og elektrisk grill på sin altan. -Og under hensyntagen til sine naboer. Bemærk også, at vinduer i trappeopgangene, der åbnes på den yderste krog, kommer til at fungere som siddeplads for duerne. Og siddende duer har det med at efterlade deres afføring, når de flyver væk. Det medfører et værre svineri, så det skal indskærpes at man udelukkende benytter den inderste krog, så duerne ikke kan lande!

Siden vedtagelsen af de nye andelskrone, har vi solgt en lille håndfuld lejligheder. Det ser ud til at salget går fint, og her i ferieperioden kommer der stadig lejligheder til salg. Hvis du er interesseret, kan du følge med i ejendomskontorets vindue og på foreningens hjemmeside. Der sendes desuden e-mail til alle på ventelisterne, så ingen bliver overset.

Ejendomskontoret holder ferielukket i Juli måned. Ejendomskontoret er atter åbent d. 4/8. Man kan dog stadig ringe på varmemesterens telefon. E-mailhenvendelser vil blive besvaret så hurtigt som muligt.

Pas på tyvene! I sommervarmen er det fristende, at lade vinduerne stå åbne. Husk derfor at indbrudssikre jeres vinduer eller holde vinduerne lukkede, når I ikke er hjemme. Specielt i stueetagen og specielt mod gaden!

GO’ SOMMER!

Med venlig hilsen,
Allan Baggesø
Formand, A/B Borups Plads