Vores arbejdsweekend d. 16. og 17. april var en stor succes. Vi nåede alle de ting, som vi havde planlagt, og resultatet var imponerende – rigtig godt arbejde af de deltagende andelshavere.
Bestyrelsen arbejder videre med etablering af cykelparkering, så vi kan rumme alle vores cykler. Vi starter med at finde nogle faste parkeringspladser til de store ladcykler, så de ikke står i vejen for snerydning mm. samt give dem mulighed for at blive låst ordentligt fast.
Vi skal alle være opmærksomme på, at vi får lukket alle indgange til gården, samt kælderindgangene – vi har nemlig fået stjålet 3 ladcykler fra gården her i foråret samt haft indbrud i et kælderrum.
P.t. arbejder vi med udskiftning af køkkenfaldstammer, nye indgangsdøre til opgangene samt en vedligeholdelsesplan.
Foreningen har fået ny hjemmeside, som kun mangler de sidste detaljer for at være helt færdig. Der har været fokus på brugervenlighed, overblik og nemt vedligehold.