Nyhedsbrev September 2013

Altankasser!!!

Arbejdsweekender i efteråret

Gårdfest – 90 års fødselsdag

 

 

Nu har vi haft den første nedstyrtede altankasse!

Heldigvis kom ingen til skade, men havde den ramt nogen i hovedet, ville vedkommende sikkert være død af det! Det må IKKE ske igen, så bestyrelen vil håndhæve forbuddet mod udhængende altankasser MEGET strengt. Fremover vil ALLE modtage klage over altankasser der hænger ud over altanen! Vi vil dagligt gennemgå gården, og indrapportere til administrationen, så man kommer hurtigt op på den 3. og eksklusionsmedfølgende klage, såfremt man ikke ØJEBLIKKELIGT efterlever husordenens forbud mod disse livsfarlige, udhængende altankasser!!!

 

 

Husk vi afholder to arbejdsweekender i Efteråret. 28-29 September og 5-6 Oktober går det løs igen! Vi skal have styr på cykelkældrene, så der kan blive ryddet ud i gamle cykler og barnevogne. Cykelkældrene er beregnet til cykler og barnevogne, der er i daglig drift! Alle andre cykler og barnevogne skal stilles i éns kælderrum! Vi vil lave et mærkningssystem, så vi kommer det store kaos til livs.

 

 

Husk gårdfesten d. 21. September! Det vil være muligt at tilmelde sig og at betale for deltagelsen, i kontortiden d. 17/9 kl. 19-20 samt på selve dagen. Prisen bliver 50 kr for voksne og 10 kr for børn. Gårdfesten er kun for foreningens beboere og deres børn! Foreningen arrangerer hoppeborg, sodavand og slikposer til børnene og fadølsanlæg, vin o.l. til de voksne. Desuden sørger foreningen for grillkul, så man kan grille sin medbragte mad og spise sammen med sine naboer. For en sikkerheds skyld, vil vi opstille pavillontelte, så man kan sidde og spise i tørvejr, og boldburet vil blive overdækket, så vi har et tørt dansegulv.

 

 

 

Sluttelig et par påmindelser:

Det er IKKE tilladt at holde hund og/eller kat i foreningen.

Der må IKKE stå fodtøj, cykler, barnevogne o.l. i opgangene.

Husk at smide dit/jeres affald op i containerne. Undlad at stille det ved siden af containerne.

Det er IKKE tilladt at parkere knallerter og andre motorkøretøjer i gården og i kældrene!

Der skal være ro i gården og på altanerne mellem klokken 22:00 og 07:00. Vis hensyn til dine naboer!

 

 

Med venlig hilsen,

 

 

Allan Baggesø

Formand, A/B Borups Plads