Nyhedsbrev december 2017

Lukning af vand- og varmeforsyning. Det er forbudt for ejendommens beboere samt beboeres VVS’ere selv at lukke for ejendommens forsyningslinjer. Såfremt man skal have lukket for noget, skal man kontakte varmemesteren, som så kan oplyse om varslingstider samt hjælpe med at få lukket for hanerne. Husk at kontakte i god tid, så varslingstiderne kan overholdes.

Nye vand- og varmemålere sat op. Vi har færdiggjort og fået installeret målerne. Der mangler kun få beboere, som vil blive kontaktet af varmemesteren – så vi kan blive helt færdige.

Generalforsamling torsdag 7. december. Vi afholder ordinær
generalforsamling torsdag d. 7. december i beboerlokalet, fra kl. 19 – 21. Forslag er modtaget og opsat i inforrmationstavlerne i portene. Vi glæder os til at se jer

Vi har fået udarbejdet en vedligeholdelsesplan for ejendommen.
Den er nu tilgængelig i dokumentarkivet på hjemmesiden.
Her kan man læse om ejendommens tilstand.

Indsamlede cykler fra arbejdsweekenden er afhentet. De opbevares nu på hittegodskontoret, og kan afhentes indenfor 4 uger. Herefter vil de blive solgt på cykelauktion.

 

Bore- banketider:                                                                     Bestyrelsen har kontortid

Hverdage: 7-19                                                                        Tirsdage lige uger ml. 19-20 Lørdage: 9-18