Vi sælger vores hyggelige 2-værelses høje stuelejlighed beliggende på Humlebækgade. Lejligheden ligger
lige i nærheden af grill-duftende Nørrebroparken, det livlige Stefansgadekvarter og smukke
Assistenskirkegården. Den charmerende Nørrebro-oase på 56 kvm består af 2 næsten lige rummelige
værelser med store vinduer, højt til loftet og hvidmalede plankegulve. Køkkenet er af nyere årgang (2013) med
opvask- og vaskemaskine. Badeværelset er fra 2000, toilet og afløb udskiftet i 2018. Lejligheden kan nemt
deles af f.eks. to studerende, men også indrettes en-suite. Andelsforeningen har en dejlig gårdhave, med
frugttræer og grill-arealer, som lejligheden giver nem adgang til da den ligger i stuen (dog så højt at folk fra
gaden ikke kan kigge ind). Tilhørende kælderrum til alle dine pakkenelliker. Kom og kig!