2-VÆRELSES LEJLIGHED TIL ISTANDSÆTTELSE

Klassisk københavnerlejlighed på 56 kvm beliggende i den rolige ende af attraktive Stefansgade.

Den 2-værelses lejlighed består af en fordelingsentre med adgang til toilet, hvor der i 1994 er etableret baderum, køkken, senest udskiftet i 1994, stue mod gade og værelse mod gården.

Plankegulve med lak i stue, gang og værelse. Klinker i baderum. Køkken med gl. vinylfliser. Kælderrum er tilknyttet lejligheden.

Der er nem adgang fra den høje stuelejlighed til en dejlig grøn gård, hvor der er legeplads, boldbane, hyggelige kroge med frugttræer m.v.

Foreningen har en sund økonomi og ejendommen er velholdt og ligger tæt på indkøbsmuligheder og metro, bus og S-tog. Nærområdet inkluderer Jægersborggade, Assistens Kirkegaard, Nørrebro Parken og Frederiksberg.