General forsamlingen afholdes i beboerlokalet!

OBS!

Til alle andelshavere:

Den ekstraordinære generalforsamling 11. Juni 2015, bliver ikke afholdt i Anna Kirke, som det ellers fremgår af indkaldelsen.

Det var ikke muligt at rykke kirkens egne arrangementer, og det er heller ikke lykkedes at finde alternativer i området.

Derfor afholdes den ekstraordinære generalforsamling i

Foreningens beboerlokale
Humlebækgade 51, kælderen, indgang fra garden.

Dagsorden som beskrevet i den omdelte indkaldelse.

På gensyn i beboerlokalet,

Bestyrelsen A/B Borups Plads

Nyhedsbrev maj 2015

Endnu en ekstraordinær generalforsamling i 2015
Gårdænderne har fået ny bolig
Arbejdsweekenden en succes!
Cykelrydningerne…

Ekstra ekstraordinære generalforsamling. Vi afholder årets 3. generalforsamling d. 11/6 2015, hvor vi skal diskutere en forhøjelse af andelskronen. De to valuarvurderingerne var ret uens, men renset for diverse fejl, gav de ny alligevel en indikation af, at vores nuværende prisniveau er for lavt. –Vel i virkeligheden bedst afspejlet af den lethed, hvorved lejlighederne i foreningen bliver solgt. Nærmere informationer vil blive rundsendt i indkaldelsen.

Gårdens ænder har fået ny bolig. En yderst venlig beboer, som ønsker at forblive anonym, har lavet et herligt andehus til gårdens tilbagevendende ænder. Der skal derfor lyde en stor tak til vedkommende! Vi håber, at andemor vil kvittere for den gode indsats, med adskillige generationer af ænder.

Første arbejdsweekende er overstået. Selvom vejret ikke var det allerbedste, var det alligevel en imponerende indsats, der blev lagt for dagen. Der skal derfor lyde en stor tak til samtlige deltagere. Efterårets arbejdsweekend har i hvert fald noget at leve op til.

De tilbagevendende cykelrydninger..! Hver gang vi afholder arbejdsweekend, benytter vi lejligheden til at bortskaffe vrag af cykler og barnevogne. Sørg derfor for, at få kontrolleret jeres cykler i dagene op til arbejdsweekenden. Hvis man er bortrejst i perioden før eller omkring arbejdsweekenden, kan det på det kraftigste anbefales, at man flytter sin cykel over i sit kælderrum.

Med venlig hilsen,
Allan Baggesø
Formand, A/B Borups Plads

Veloverstået arbejdsweekend

Så er årets første arbejdsweekend overstået. Det må siges igen at have været en succes med et fint fremmøde af både nye ansigter og gamle kendinge, på trods af at vejret ikke viste sig fra sin bedste side.

Denne gang fik vi tømt ud i de mange cykler, der har stået ubrugt hen og bare fyldt op. Vi fik ordnet området ved vuggestuen og fejet sandet op i sandkassen og sorteret legetøjet. Stierne er blevet luget og revet. Der er blevet ordnet bede og plantet lidt nye buske. Planterne under pergolaen er blevet bundet op, så de rigtigt kan få lov at vokse op og give lidt skygge. Borde og bænke, ja selv gyngestativet er blevet vasket ned og olieret. Asfalt ved porten ved Borups Plads blev fjernet, så porten ikke sætter sig fast, og endelig blev der fejet i cykelkældre og øvrige kælderarealer.

På grund af arbejdsnedlæggelse blandt skraldemændene og manglende levering af en container, har vi ikke kunnet få tømt ud i fællesarealerne i kælderen, hvor der desværre står en hel masse ting. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at det ikke er tilladt at opmagasinere diverse ting på fællesarealerne i kælderene.
Af samme årsag har vi heller ikke kunne få beskåret frugttræerne, tyndet ud i nøddebuskene og fældet et par syge træer i denne omgang.
Så det er lidt af de ting, der kommer på efterårets arbejdsweekend.

Har I gode ideer eller forslag til nye tiltag så skriv endelig til bestyrelsen på: byg@borupsplads.dk
Skriv gerne Arbejdsweekend i emnefeltet.

Til de beboere, der ikke kan deltage på grund af helbredsmæssige årsager, så er I jo altid velkomne til at komme forbi med hjemmebagt kage og lave en kande kaffe, for på den måde bidrager man jo også til fællesskabet.

Endeligt skal der lyde et ønske om en god sommer og tak for indsatsen til de fremmødte.

M.v.h. Bestyrelsen.

Nyhedsbrev April 2015

Påmindelse fra varmemesteren
Kursudvikling
Arbejdsopgaver til arbejdsweekenden
Kælderrum
Ekstraordinær generalforsamling vedrørende værdiansættelse

Varmemesteren har følgende opsang til os alle:
Papcontainerne ved Borups Plads 30 er KUN til pap. Plastik, flamingo og lignende skal i de store skraldecontainere sammen med dagrenovationen.
Storskraldscontainerne er kun til indbo. Der må IKKE smides malerbøtter, plastikafdækning, husholdningsaffald/skraldeposer og lignende deri.
ALT byggeaffald skal afleveres på genbrugsstationen ved Fuglebakken Station. Vi har IKKE containere til byggeaffald!
I det omfang det er muligt, skal også køleskabe, frysere, vaskemaskiner og komfurer afleveres på genbrugsstationen. Der går lang tid mellem afhentningen af gamle hårde hvidevarer, så for at undgå pladsproblemer, skal den slags altså i videst mulige omfang afleveres dér.

Bestyrelsen følger kursudviklingen.
Det er lige før endnu en omlægning vil kunne betale sig. Derfor følger økonomiudvalget nøje med i kurserne i disse dage. Det tegner til at låneserierne på 30-årige lån med fast rente på 2 %, meget snart er attraktive. Så snart vi har noget konkret, vil det naturligvis blive meldt ud om resultatet.

Opgaver til forårets arbejdsweekend.
Blandt de opgaver, der skal løses på arbejdsweekenden er: Beskæring af træer, rensning af vandrender, fjernelse af ukrudt fra stier, bede og pladser, slibning og oliering af borde/bænke og udsmidning af markerede cykelvrag. I lighed med tidligere, vil der være morgenmad på ejendomskontoret mellem kl. 9 og 10. Bestyrelsen sørger for forplejning på dagen samt materialer og arbejdsredskaber. Vel mødt!

Kælderrummene er uddelt til hver enkelt lejlighed!
De rum der er til overs, kan lejes ved henvendelse til bestyrelsen. Man kan derfor IKKE bare tage et tomt rum i brug. Konstateres det, at et rum er taget i brug UDEN forudgående tilladelse, vil effekterne – efter kort varsling – blive fjernet og sendt til opbevaring. Ejeren kan herefter få sine effekter tillbage ved henvendelse til bestyrelsen. Man vil naturligvis skulle betale for opbevaringen samt varmemesterens pågåede tid til flytningen.

Ekstraordinær generalforsamling forventes afholdt i slutningen af Maj.
Bestyrelsen forventer af have klarhed over valuarvurderingerne snarest, og forventer at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling i slutningen af Maj. En indkaldelse med nærmere beskrivelse, vil naturligvis blive omdelt forud herfor.

Med venlig hilsen,
Allan Baggesø
Formand, A/B Borups Plads

ARBEJDSWEEKEND 25.-26. APRIL 2015

Så er det blevet tid til årets første arbejdsweekend.
Cykler i gården og i cykelparkeringskældre vil blive markeret med tape, så vi kan smide de efterladte cykler og cykelvrag ud på selve arbejdsweekenden.

Der skal desuden ordnes bede, klippes buske og træer og hvad vi ellers kan nå.

Der vil være morgenmad på ejendomskontoret fra kl. 9:00 og kl. 10:00 går vi i gang med arbejdet…

Vel mødt,

Bestyrelsen A/B Borups Plads

Nyhedsbrev Marts 2015

Ekstraordinær generalforsamling 2015
Ænderne er tilbage
Arbejdsweekender fastlagt
Reklamer – Nej Tak!

Ekstraordinære generalforsamling. Den 3. Februar i år, fik vi endeligt vedtaget punkterne fra den ordinære generalforsamling. Vi fik desuden besluttet, at vi skal have foretaget en valuarvurdering af ejendommen, så vi kan opjustere andelskronen. I skrivende stund har valuarerne været her, og de skal nu til at udarbejde deres rapporter. Vi satser på at indkalde til endnu en ekstraordinær generalforsamling i Maj, når resultaterne foreligger.

Gårdens ænder er tilbage. Sidste år blev samtlige ællinger ædt af måger og skader. Det vil vi gerne forhindre. Vi skal derfor have opsat et lille hus, så de ikke bliver ædt af måger inden de får lært at flyve. Denne opgave håber vi at kunne udføre på forårets arbejdsweekend.

Datoerne for arbejdsweekender er fastlagt. Foråret skydes for alvor i gang med en herlig arbejdsweekend 25.-26. April. Gården skal gøres klar til endnu en sæson, så vi alle kan nyde solen, grillet mad og kølige drikkevarer. Nærmere informationer om indhold m.m. bliver ophængt snarest. Efterårets arbejdsweekend er fastlagt til 26.-27. September.

Nu skal vi altså ha’ styr på de reklamer! Hver lejlighed er ansvarlig for at bortskaffe ALT der bliver smidt ind i deres postkasse. Og det gøres altså ikke ved at smide det i opgangen!
Ønsker man ikke at modtage reklamer, skal man ind på Post Danmarks hjemmeside: http://www.postdanmark.dk/da/nej-tak-til-reklamer/sider/reklamer-nej-tak.aspx KUN sådan bliver man registreret korrekt. Pizzareklamer, ejendomsmæglerreklamer o.l. vil dog fortsat vælte ind hos os alle sammen, og vi skal hver især skille os ordentligt af med hver eneste af dem. -Det kan vi desværre ikke lave om på.

Med venlig hilsen,
Allan Baggesø
Formand, A/B Borups Plads

Tricktyve

Vores naboejendomme har på det seneste været plaget af tricktyve, de kommer ind under påskud af, at der er noget galt med installationerne.
Det skal understreges, at vi kun kommer når vi har varslet på forhånd, hvis det er akut vil foreningens varmemester Kent Jacobsen også være tilstede.

Foreningens samarbejdspartnere igennem mange år, BT kloakservice ved Børge Thune og autoriseret elektriker Kenneth Jensen, har valgt at gå på pension. Vi ønsker dem held og lykke fremover.

Foreningen har indgået en aftale med Kloakfirmaet Aalykke Aps, deres døgnvagt kan kontaktes på 36 48 50 15. De skal kun kontaktes i akutte situationer, ellers er det foreningens varmemester der skal kontaktes i det daglige.
Det nye elektriker firma hedder El-Team Aps, elektrikeren hedder Søren Jensen, han forestår el-tjek i forbindelse med salg af andelslejligheder og giver selvfølgelig også tilbud på arbejder i lejlighederne. Søren Jensen kan kontaktes på 43 42 03 00.

Nyhedsbrev Februar 2015

Ekstraordinær generalforsamling 2015
Cykelparkering – Igen!
Reklamer – Nej Tak!

Der afholdes ekstraordinær generalforsamling
tirsdag d. 3. Februar 2015 kl. 18:00
i foreningens Beboerlokale,
Humlebækgade 51, kælderen.
Indgang fra gården.

På den ordinære generalforsamling fik vi førstegangsvedtaget vedtægtsændring angående eksklusion, og den skal vi forhåbentligt have endeligt vedtaget. Ligeledes skal vi beslutte, hvorvidt vi skal foretage en valuarvurdering af ejendommen, så vi kan opjustere andelskronen. Det hele skulle helst vare under én time, for kontortiden starter kl. 19:00!

Cykelparkering i gården og kælderen. Der er alt for mange cykler, der spærrer for trafikken i hjørnet ved Stefansgade/Borups Plads. Skraldefolkene skal kunne komme uhindrede forbi, ellers risikerer vi at containerne ikke tømmes! Vi arbejder på en cykelparkeringsløsning, blandt andet med stativer på ydersiden af ejendommen, så vi får forøget vores kapacitet. Ligeledes skal vi finde en løsning på de overfyldte cykelkældre. At give 60 personer adgang til 25 pladser, vil uvægerligt medføre problemer…

Nu skal vi altså ha’ styr på de reklamer! Hver lejlighed er ansvarlig for at bortskaffe ALT der bliver smidt ind i deres postkasse. Ønsker man ikke at modtage reklamer, skal man ind på Post Danmarks hjemmeside: http://www.postdanmark.dk/da/nej-tak-til-reklamer/sider/reklamer-nej-tak.aspx KUN sådan bliver man registreret korrekt. Pizzareklamer, ejendomsmæglerreklamer o.l. vil dog fortsat vælte ind hos os alle sammen. Og vi skal hver især skille os ordentligt af med hver eneste af dem. Det kan vi desværre ikke lave om på.

Med venlig hilsen,
Allan Baggesø
Formand, A/B Borups Plads

Nyhedsbrev Januar 2015

Ordinær generalforsamling 2015
Cigretskod i gården
Reklamer – Nej Tak!

Der afholdes ordinær generalforsamling
tirsdag d. 20. Januar 2015 kl. 19:00
i Anna Kirkes Menighedssal,
Bjelkes Allé 19, 2200 København N

Tag din nabo med til årets generalforsamling og giv DIN mening til kende. Indkaldelsen er allerede afleveret i Jeres postkasser. Det varer højst 2 ½ time, for vi skal være ude af lokalerne kl. 21:30!
Omkring kl. 20:00 regner vi med at holde en KORT rygepause. Traditionen tro vil bestyrelsen sørge for sodavand til mødet. Hvis du er forhindret i at deltage, bedes du aflevere en fuldmagt, så vi kan være beslutningsdygtige på generalforsamlingen.

Mange steder flyder det med cigaretskod. Ryger du? Bruger du et askebæger til dine cigaretskod? Lad være med at smide dem ud gennem vinduet eller ud fra altanen. De forsvinder ikke af sig selv, og det er noget værre svineri!

Reklamer og uønsket post. Hver lejlighed er ansvarlig for at bortskaffe ALT der bliver smidt ind i deres postkasse. Ønsker man ikke at modtage reklamer, skal man ind på Post Danmarks hjemmeside.
KUN sådan bliver man registreret korrekt. Pizzareklamer, ejendomsmæglerreklamer o.l. vil dog fortsat vælte ind hos os alle sammen. Og vi skal hver især skille os ordentligt af med hver eneste af dem. Det kan vi desværre ikke lave om på.

Sluttelig et par påmindelser:
Det er IKKE tilladt at holde hund og/eller kat i foreningen.
Der må IKKE smides cigaretskodder i gården!
Der må IKKE stå fodtøj, cykler, barnevogne o.l. i opgangene.
Husk at smide dit/jeres affald op i containerne. Undlad at stille det ved siden af containerne.
Det er IKKE tilladt at parkere knallerter og andre motorkøretøjer i gården og i kældrene!
Der skal være ro i gården og på altanerne mellem klokken 22:00 og 07:00. Vis hensyn til dine naboer!
Det er IKKE tilladt at cykle i gården.

Med venlig hilsen,
Allan Baggesø
Formand, A/B Borups Plads

Nyhedsbrev December 2014

Cykelparkering ved skraldeskurene
Endelig dom i eksklusionssagen
Røgalarmer og rygning på bagtrapperne
Fyrværkeri – Nej tak!
Problemer med Canal 8 og Canal 9?

Skraldefolkene generes af cykler. Specielt ved Stefansgade 60-62 og Borups Plads 26 står mage cykler parkeret, så skraldefolkene har svært ved at komme forbi med vognene. Hvis der ikke er plads i et stativ, skal cyklen henstilles så den ikke står i vejen for hverken skraldefolkene eller fejemaskinen.

Langt om længe er der faldet dom i eksklusionssagen. Foreningen fik Landsrettens ord for, at der har været tale om hundehold, men idet foreningens vedtægtsbestemmelser angående eksklusion henviser til Lejelovens bestemmelser, kunne en eksklusion ikke gennemføres. Essensen af dommen vil blive rundsendt sammen med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling.

Røgalarmer på bagtrappen. Husk at holde køkkentrappedøren lukket når I steger juleand og flæskesteg. Hvis osen bliver lukket ud på bagtrappen aktiveres røgalarmerne. Luft venligst ud gennem vinduerne. På samme måde aktiveres alarmerne ved rygning på bagtrapperne. Hold rygning i eget hjem. Hvis man ikke selv kan lide lugten, kan man roligt gå ud fra, at det kan naboen heller ikke!

Fyrværkeri i gården. Husk at affyring af fyrværkeri i gården og andre fællesarealer er forbudt ifølge vores husorden! Gem det til Nytårsaften, så kan vi alle sammen nyde det i fællesskab.

Problemer med TV-signalet? Der er enkelte beboere, der har oplevet problemer med TV-signalet, især Canal 8 og Canal 9. Hvis I oplever signalproblemer, bedes I skrive til bestyrelsen på mail
Så vil vi danne os et overblik og finde en løsning i samarbejde med Parknet.

Sluttelig et par påmindelser:
Det er IKKE tilladt at holde hund og/eller kat i foreningen.
Der må IKKE smides cigaretskodder i gården!
Der må IKKE stå fodtøj, cykler, barnevogne o.l. i opgangene.
Husk at smide dit/jeres affald op i containerne. Undlad at stille det ved siden af containerne.
Det er IKKE tilladt at parkere knallerter og andre motorkøretøjer i gården og i kældrene!
Der skal være ro i gården og på altanerne mellem klokken 22:00 og 07:00. Vis hensyn til dine naboer!
Det er IKKE tilladt at cykle i gården.

Med venlig hilsen,
Allan Baggesø
Formand, A/B Borups Plads