Nyhedsbrev Januar 2015

Ordinær generalforsamling 2015
Cigretskod i gården
Reklamer – Nej Tak!

Der afholdes ordinær generalforsamling
tirsdag d. 20. Januar 2015 kl. 19:00
i Anna Kirkes Menighedssal,
Bjelkes Allé 19, 2200 København N

Tag din nabo med til årets generalforsamling og giv DIN mening til kende. Indkaldelsen er allerede afleveret i Jeres postkasser. Det varer højst 2 ½ time, for vi skal være ude af lokalerne kl. 21:30!
Omkring kl. 20:00 regner vi med at holde en KORT rygepause. Traditionen tro vil bestyrelsen sørge for sodavand til mødet. Hvis du er forhindret i at deltage, bedes du aflevere en fuldmagt, så vi kan være beslutningsdygtige på generalforsamlingen.

Mange steder flyder det med cigaretskod. Ryger du? Bruger du et askebæger til dine cigaretskod? Lad være med at smide dem ud gennem vinduet eller ud fra altanen. De forsvinder ikke af sig selv, og det er noget værre svineri!

Reklamer og uønsket post. Hver lejlighed er ansvarlig for at bortskaffe ALT der bliver smidt ind i deres postkasse. Ønsker man ikke at modtage reklamer, skal man ind på Post Danmarks hjemmeside.
KUN sådan bliver man registreret korrekt. Pizzareklamer, ejendomsmæglerreklamer o.l. vil dog fortsat vælte ind hos os alle sammen. Og vi skal hver især skille os ordentligt af med hver eneste af dem. Det kan vi desværre ikke lave om på.

Sluttelig et par påmindelser:
Det er IKKE tilladt at holde hund og/eller kat i foreningen.
Der må IKKE smides cigaretskodder i gården!
Der må IKKE stå fodtøj, cykler, barnevogne o.l. i opgangene.
Husk at smide dit/jeres affald op i containerne. Undlad at stille det ved siden af containerne.
Det er IKKE tilladt at parkere knallerter og andre motorkøretøjer i gården og i kældrene!
Der skal være ro i gården og på altanerne mellem klokken 22:00 og 07:00. Vis hensyn til dine naboer!
Det er IKKE tilladt at cykle i gården.

Med venlig hilsen,
Allan Baggesø
Formand, A/B Borups Plads