Dejlig 2-værelses andel på toppen af Stefansgade

Fornuftigt indrettet 2-værelses andelslejlighed med lav boligafgift i en forening med god økonomi.
Stort og rummeligt soveværelse mod gården inkl. klædeskab med skydelåger. Stue mod gaden. Her er der også god plads. Lejligheden vil derfor også fungere fint som delelejlighed.

Lejligheden har trægulve, og man bor ret ugeneret, da der ikke er andre der bor på 4. sal i opgangen (naboen, som har en dobbeltlejlighed, har hoveddør fra den næste opgang). Fordi man bor øverst oppe, er der også dejligt lysindfald og luft omkring én.
Hyggelig altan mod gården med eftermiddags- og aftensol.

Billig tv-pakke og internet via Parknet gennem foreningen.
Tæt på busser og den kommende metro-station på Nuuks Plads.