Gennemrenoveret 2-værelses

Velkommen til Nørrebro’s hyggeligste oase på 56 m2 i Stefansgadekvarteret, med Nørrebroparken og Jægersborggade indenfor 2 min gåafstand. Lejligheden er oprindeligt en 2-værelses, som er ombygget  med køkken-alrum i 2017/18. Lejligheden består at et stort soveværelse på ca. 20 m2 og stort køkkenalrum med udgang til altan i stor grøn gård, samt mindre københavnertoilet med brus. Lejligheden egner sig til et par eller enlig, men egnes sig ikke til at dele. Køkkenet er af høj kvalitet med specialdesignet bordplade i corian og køkkenelementer og låger er af mærket Invita, med planforsænket induktionskogeplade, nedsænket håndvask, integreret vaskemaskine, -opvaskemaskine og stort integreret køle-/fryseskab og integreret kosteskab med plads til opbevaring af strygebræt, støvsuger, vasketøjsstativ osv. 

Ud over etablering af køkken alrum er der lavet nyt el i hele lejligheden, med  masser af stikkontakter. Stuk er repareret i soveværelse og køkken og delvis fornyet. De originale fyr-plankegulve er slebet og lakeret. Der er lavet en indbygningsreol hvor der tidligere har været en dør. Gammelt kostskab er bygget om til funktionelt viktualieskab til opbevaring af krydderier osv.

 

Lejligheden kan besigtiges lørdag d. 10 august kl. 9.30-10.30.

Overtagelse pr. 15/9-2019