Lejlighed på 74 kvm med solrig altan

Lys og rummelig lejlighed på Humlebækgade med udsigt til den grønne Rungsteds Plads på den ene side og foreningens store gårdhave på den anden side. Lejligheden ligger på en rolig gade i det attraktive Stefansgadekvarter få minutters gang fra metrostationen Nuuks Plads og tæt på Nørrebroparken med restauranter, kaffebarer og butikker lige om hjørnet.

Lejligheden består af en entré, et badeværelse med separat bruseniche, en hyggelig stue, et soveværelse samt et lyst og rummeligt køkken-alrum med udgang til altan. På altanen er der er god plads til både møbler og planter, og der er udsigt til foreningens store grønne gårdhave med masser af træer og buske og blandt andet grillpladser, basketballbane og bordtennis.

Lejligheden er oprindeligt en tre-værelses lejlighed, som er gennemrenoveret og ombygget til en to-værelses med køkken-alrum og et større badeværelse end det oprindelige.

Til lejligheden hører også et kælderrum, og der er mulighed for cykelparkering i gården og i cykelkælder.

Andelsforeningen er veldrevet, har en god økonomi og et godt fællesskab.