Lejligheden på 99 kvm2 består af en fordelingsentre, der forbinder alle lejlighedens rum, køkken-alrum, en stor stue, seperat toilet og badeværelse, bryggers med vaskesøjle, et børneværelse samt et værelse med altan.
Køkken-alrummet og lejlighedens rummelige stue ligger ud mod Borups Plads og har et solrigt, sydvendt lysindfald hele dagen. Børneværelset og soveværelset vender mod det store, grønne gårdmiljø.
Hele lejligheden blev gennemrenoveret i 2013 med nyt køkken, toilet og bad samt renoverede vægge, gulve og lofter.
Lejligheden ligger i det hyggelige Nørrebrokvarter med Stefansgade, Jægersborggade og Nørrebrogade lige om hjørnet.