Cykelparkering ved skraldeskurene
Endelig dom i eksklusionssagen
Røgalarmer og rygning på bagtrapperne
Fyrværkeri – Nej tak!
Problemer med Canal 8 og Canal 9?
Skraldefolkene generes af cykler. Specielt ved Stefansgade 60-62 og Borups Plads 26 står mage cykler parkeret, så skraldefolkene har svært ved at komme forbi med vognene. Hvis der ikke er plads i et stativ, skal cyklen henstilles så den ikke står i vejen for hverken skraldefolkene eller fejemaskinen.
Langt om længe er der faldet dom i eksklusionssagen. Foreningen fik Landsrettens ord for, at der har været tale om hundehold, men idet foreningens vedtægtsbestemmelser angående eksklusion henviser til Lejelovens bestemmelser, kunne en eksklusion ikke gennemføres. Essensen af dommen vil blive rundsendt sammen med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling.
Røgalarmer på bagtrappen. Husk at holde køkkentrappedøren lukket når I steger juleand og flæskesteg. Hvis osen bliver lukket ud på bagtrappen aktiveres røgalarmerne. Luft venligst ud gennem vinduerne. På samme måde aktiveres alarmerne ved rygning på bagtrapperne. Hold rygning i eget hjem. Hvis man ikke selv kan lide lugten, kan man roligt gå ud fra, at det kan naboen heller ikke!
Fyrværkeri i gården. Husk at affyring af fyrværkeri i gården og andre fællesarealer er forbudt ifølge vores husorden! Gem det til Nytårsaften, så kan vi alle sammen nyde det i fællesskab.
Problemer med TV-signalet? Der er enkelte beboere, der har oplevet problemer med TV-signalet, især Canal 8 og Canal 9. Hvis I oplever signalproblemer, bedes I skrive til bestyrelsen på mail
Så vil vi danne os et overblik og finde en løsning i samarbejde med Parknet.
Sluttelig et par påmindelser:
Det er IKKE tilladt at holde hund og/eller kat i foreningen.
Der må IKKE smides cigaretskodder i gården!
Der må IKKE stå fodtøj, cykler, barnevogne o.l. i opgangene.
Husk at smide dit/jeres affald op i containerne. Undlad at stille det ved siden af containerne.
Det er IKKE tilladt at parkere knallerter og andre motorkøretøjer i gården og i kældrene!
Der skal være ro i gården og på altanerne mellem klokken 22:00 og 07:00. Vis hensyn til dine naboer!
Det er IKKE tilladt at cykle i gården.
Med venlig hilsen,
Allan Baggesø
Formand, A/B Borups Plads