Nyhedsbrev marts 2023

Arbejdsdage 2023.
Arbejdsdagene i 2023 ligger 22.-23. april og 9.-10. september. I foråret skal gården gøres klar til de varmere måneder. Vi bruger også de første arbejdsdage til at rydde alle fællesområder i kældrene og bagtrapperne for henstillede effekter.

Cykelrydning
I forbindelse med arbejdsdagene 22-23. april, vil der også være cykelrydning. I den kommende uge vil der blive sat mærker på cykler, i kældre, gård og på de cykler der er parkeret op ad husmuren på gaden.

Cykler der stadig har mærker på i forbindelse med arbejdsdagene vil blive fjernet og afleveret til politiet.

Renovering af facade mod gården og vinduer
Bestyrelsen har på vegne af foreningen/Foreningen har indgået rådgiverkontrakt med Møgelhøj arkitekter.

Vi forventer, at projektet udbydes snarligt. Inden vi lægger os fast på en farve, vil der komme nogle prøvefelter rundt om i gården.

Vand- og varmeregnskab
Vand- og varmeperioden udløb d. 28/2. Vi forventer at have vand- og varmeregnskabet klar til omdeling i løbet af maj måned.

Byttecentral
Bestyrelsen har fundet et egnet lokale til en byttecentral. I forbindelse med arbejdsdagene i april, vil lokalet blive istandsat og umiddelbart derefter blive taget i brug. Alle beboere vil få adgang til byttecentralen med deres nøglebrik.

100-ÅRS JUBILÆUMSFEST
Vores kære gamle ejendom bliver 100 år og det skal fejres. Men vi mangler en festarrangør, der kan hjælpe med at få stablet en fest på benene. Vi skal derfor have nogle beboere der har lyst til at være med i festudvalget og planlægge et brag af en fest.