Vores skønne øst/vestvendte 2-værelses 56 m2 lejlighed er til salg

Efter at have kaldt den vores hjem i 6,5 år skal min datter og jeg videre til noget større i foreningen. Lejligheden har en central fordelingsgang med plads til tøj og sko. Badeværelse med hylder og fin bruseplads. Køkken med opvaske- og vaskemaskine og åbne hylder og udgang til altan med god udsigt fra 3. sal, hvor du kan spise morgenmad og frokost i solen. Soveværelse hvor du kan blive vækket af solen og have plads til dobbeltseng, et stort skab (og den lille ny). Stuen mod gaden har aftensol og kan fint rumme både spisebord og sofa. Mellem de to rum er et vindue, så der er kig gennem hele lejligheden. Med få justeringer kan det også blive til en god delelejlighed. 

Det store gårdrum er som en park med aktiviteter og plads til alle aldre, og der er masser af frugttræer samt drivhus. Vi har et tæt naboskab med madklub og gode traditioner for at fejre årets mærkedage. 

Foreningen ligger tæt på Stefangades kvarteret med caféer og butikker, indkøb, metro og Assistenskirkegården.