Til beboere

Til beboere

Varsling

I forbindelse med foreningens arbejdsweekend 26. og 27. September,
er der igen cykelrydning.

Alle cykler i cykelkældrene vil derfor i dag og i morgen blive markeret med tape. –Helt som vi plejer.
Cykler der henstår med tapemarkering på arbejdsdagene, vil blive overleveret til politiet.
Såfremt man har planlagt ferie op til eller på arbejdsweekenden, kan man med stor fordel flytte sin(e) cykler ind i sit kælderrum.

Vi vil ligeledes rydde fællesarealerne på trapperne og i kældrene. Effekter der står hensat på disse fællesarealer, vil blive bortskaffet. -For ejerens regning, i det omfang ejerskabet kan fastslås.

Desuden vil alle foreningens ekstra kælderrum blive aflåst. Disse ekstra kælderrum kan man leje, hvis man har behov for yderligere opbevaringsplads. Skulle der være effekter, der ulovligt henstår i disse rum, vil de blive bortskaffet. Igen: For ejerens regning, såfremt ejerskabet kan fastslås.
-Der hører ÉT kælderrum til hver lejlighed. Har man taget et ekstra kælderrum i brug, vil tingene blive bortskaffet. Hvis man har brug for ekstra opbevaringsplads, kan man henvende sig til bestyrelsen på Ejendomskontoret i kontortiden.

På gensyn til arbejdsweekenden,

Bestyrelsen, A/B Borups Plads

Al afhentning af skrald er stoppet!

Arbejdsnedlæggelse fortsætter (24.04.2015)

Skraldemændene har fortsat nedlagt arbejdet, og der bliver derfor ikke indsamlet husholdningsaffald i København.

Arbejdsnedlæggelsen skyldes uenighed i forhandlingerne mellem de skraldemænd, der i dag er ansat hos M. Larsen Vognmandsfirma, og deres kommende arbejdsgiver City Renovation, som den 1. maj overtager kontrakterne på Østerbro og Nørrebro fra M. Larsen. Københavns Kommune er ikke part i striden og har ikke ret til at blande sig, så længe renovatøren opfylder sine forpligtelser over for kommunen.

Evt. ekstra affald skal i plastsække og stilles ved beholderen. Husk at lukke sækkene. Skraldemændene tager alt affald med så snart de kører igen. Affaldsbeholdere som er kørt frem til tømning, skal køres tilbage på plads.

Storskrald, der er stillet frem på offentlig fortov skal enten sættes tilbage på matriklen eller afleveres på en af genbrugsstationen på Borgervænget, Bispeengen, Kulbanevej, Vasbygade eller Vermlandsgade. Der modtages ikke dagrenovation på genbrugsstationerne.

Vi har desværre ikke nogen information om, hvornår arbejdet genoptages, men så snart det sker, vil der komme yderligere informationer og instruktioner her.

HOFOR har lukket for vandet

Update 15:10:
Der er nu koldt vand igen.

Grundet brud på vandledning, har HOFOR akut lukket for det kolde vand. Det er Humlebækgade og Lundtoftegade, der er berørt. Der blev lukket for vandet kl 10, det forventes at der åbnes igen kl 15. Hold jer orienteret på HOFOR´s hjemmeside.

Tv-signal

Der er kommet flere henvendelser til bestyrelsen angående det tv-signal vi får leveret fra Parknet.dk. Vi vil derfor gerne have et indblik i, i hvor stort omfang det er et problem.

Hvis der opleves et problem med tv-signalet, så skriv til foreningen på denne midlertidlige e-mailadresse.

Vi vil gerne vide hvilke kanaler som der opleves problemer med, har I henvendt jer til Parknet om dette og har de oprettet en sag?

I e-mailen til os, skal der også stå jeres adresse og stik nr. Så forsøger vi i samarbejde med Parknet at finde en løsning.

Varmtvandsbeholder skal renoveres

OBS!

Nørrebro 17. September 2014

 

Der lukkes for det kolde og det varme vand

1.-2. Oktober 2014

Det kolde i dagtimerne

&

Det varme i 2 hele dage

 

Foreningens varmtvandsbeholder skal renoveres og vi skal have udskiftet ventiler i kældrene.

 

Venlig hilsen,

Varmemesteren og bestyrelsen, A/B Borups Plads

Varmtvandsbeholderen

Update 13:45

Der bliver nu sendt varmt vand ud i hanerne igen.

Hvis I oplever lavt vandtryk, så start med at rens perlatoren, inden I kontakter os.

Se video for vejledning.

Update 12:30.

Beholderen er nu renset og vandet er ved at blive varmet op. Vi forventer at der igen er varmt vand i hanerne kl 13:30.

Vi skriver når vi igen tænder for det varme vand.

 

Der er igen problemer med varmtvandsbeholderen, vi er derfor nødsaget til at lukke for det varmevand i dag, mens beholderen bliver renset.

 

Der vil være lukket for det varmevand mellem kl 10:30 – 15:00.

Vandskade Humlebækgade 39

Update 3/9 kl 15:00

Tirsdag var forsikringsselskabets entreprenør ude og besigtige skaderne i stueetagen, første og anden sal. Det er en omfattende skade, der kan tage lang tid at udbedre.
Torsdag opstilles affugtere i de berørte lejligheder og i vuggestuen.
Hvornår det egentlige renoveringsarbejde påbegyndes vides ikke.
Nærmere information følger.

 

Update 31/8 kl 19:40.

SSG er ikke vendt tilbage med tidspunkt for levering og opsætning af affugttere. Samt opsugning af vandet.

31/8-2014

OBS!

Der har kl. ca. 03:00 natten mellem Lørdag d. 30/8 og Søndag d. 31/8 været vandskade i opgangen Humlebækgade 39.

Skaden er opstået på 2. sal TV, og har berørt flere lejligheder samt vuggestuen.

Det sprængte vandrør er repareret og foreningens elektriker er i færd med at udbedre elinstallationen, så godt det nu kan lade sig gøre, når meget af det er vådt.

Skaden er anmeldt til foreningens forsikringsselskab og SSG (Skades Service Gruppen) vil snarest komme og suge vand op og opstille affugtere.

Af gode grunde kender vi i skrivende stund ikke skadens eksakte omfang, men varmemesteren kan kontaktes på telefon 2720 3006 og bestyrelsens bygningsudvalg kan kontaktes via mail: byg@borupsplads.dk

Bestyrelsen vil prøve at opdatere hjemmesiden i videst mulige omfang.

Med venlig hilsen,

 

Kent og Allan

 

Nyhedsbrev September 2015

Stadig stor salgsaktivitet
Arbejdsweekend d. 26.-27. September
Formanden siger farvel og tak

Der er stadig rigtigt godt gang i salgene. Til- og Fraflytningsudvalget har stadig travlt. Mange lejligheder er under salg og ventelisten er en yderst effektiv salgskanal: Stort set alle lejligheder sælges i løbet af de to uger de er til salg via ventelisterne. Foreningens økonomi er sund og bomstærk, og lokalområdet er et yderst attraktivt sted at bo.

Arbejdsweekenden nærmer sig. Den 26.-27. September afholder foreningen Efterårets arbejdsweekend. Vi skal have beskåret træer og foretaget en grundig oprydning af foreningens fællesarealer. Som et fast punkt i dén forbindelse r henstår efterhånden en masse effekter i kældrene. Da de står i fællesarealerne, vil de snarest blive bortskaffet. Såfremt det konstateres hvem de tilhører, vil vedkommende naturligvis modtage en klage herfor. Sørg for at sætte ting i det til lejligheden tilhørende kælderrum, eller smid det ud. Kældrenes fællesarealer er IKKE til opbevaring!.

Farvel og tak for denne gang. Efter 15 år som bestyrelsesformand i foreningen, træder jeg tilbage. Bestyrelsen har re-konstitueret sig, og kører hårdnakket videre. Frem til generalforsamlingen vil Kenneth S. Madsen være fungerende formand. Men der bliver brug for friske kræfter. Tænk: Hvad kan jeg gøre for foreningen? Det er et vigtigt stykke arbejde, som utvivlsomt værdsættes af foreningens medlemmer. God vind fremover!
.

Med venlig hilsen og tak for mange gode år i foreningen,
Allan Baggesø
Forhenværende formand, A/B Borups Plads

Nyhedsbrev August 2015

Stor salgsaktivitet henover sommeren
Effekter i fællesarealerne
Indbrud i Lundtoftegade

De fleste har forhåbentligt nydt sommerferien. Til- og Fraflytningsudvalget har dog ikke holdt ferie, da der har været travlt. Hele 9 lejligheder er blevet solgt henover sommeren og det ser ud til at fortsætte et stykke tid endnu. Det er dog et rigtigt godt tegn, at salgene sker ret hurtigt. Det bekræfter os i at vi er en god forening og et rigtigt godt sted at bo.

Effekter efterladt i kældrene. Der henstår efterhånden en masse effekter i kældrene. Da de står i fællesarealerne, vil de snarest blive bortskaffet. Såfremt det konstateres hvem de tilhører, vil vedkommende naturligvis modtage en klage herfor. Sørg for at sætte ting i det til lejligheden tilhørende kælderrum, eller smid det ud. Kældrenes fællesarealer er IKKE til opbevaring!.

Serie-indbrud i Lundtoftegade. I løbet af sommeren blev en opgang i Lundtoftegade besøgt af indbrudstyve. Til trods for de smadrede døre i opgangen, var der ingen der bemærkede det…
Det er muligvis på tide at gen-overveje, om vi skal opsætte kameraer i opgangene, så vi kan holde bedre styr på hvem der færdes i vores opgange. Samtlige indbrud er meldt til politiet.

Med venlig hilsen,
Allan Baggesø
Formand, A/B Borups Plads