Lækker delevenlig 2-værelses lejlighed

Lækker delevenlig 2-værelses lejlighed beliggende på Lundtoftegade i det eftertragtede Stefansgadekvarter. Lejligheden er 56kvm fordelt på en stue (som også kan anvendes som soveværelse), soveværelse, toilet med brus samt køkken med adgang til altan, med udsigt til stor og børnevenlig gård. Alle rum er adskilt af en fordelingsentré, og det gør derfor lejligheden ekstrem delevenlig til to venner eller et par.
Køkkenet har indbygget sammenklappeligt spisebord, så man har mulighed for at spise i køkkenet, og derudover er det optimalt udnyttet med masser af skabsplads, samt nyt køleskab og vaskemaskine.
Der er mulighed for billig tv-pakke og internet via parknet.