Arbejdsweekend d. 22. og 23. april 2017. Vi har netop gennemført vores forårs arbejdsweekend. 21 andele var repræsenteret i løbet af de to dage, og vi fik lavet en masse praktisk arbejde. Gården bærer præg af alt det arbejde der er blevet lavet, stierne er blevet vedligeholdt, fællesarealer er blevet tømt for henstillet materiale og skrald, bedene er blevet revet og renset, vinduer er blevet pudset, defekt legetøj er blevet smidt ud, træer beskåret og vores regnvandskanaler og –afløb er blevet renset. Stort tak til alle de involverede.
Til de andelshavere, som ikke nåede at deltage – og som gerne vil deltage, så er der mulighed ved vores efterårsarbejdsweekend d. 30/9 og 1/10.
Mangler din cykel eller dine møbler. De indsamlede cykler er nu afleveret til Københavns Politi´s hittegodskontor. Politiet opbevarer cyklerne i en måned, derefter bortauktioneres de. Hvis cyklerne anses for at have en værdi på mindre end 500kr, køres de til skrot.
Hvis du mangler ting, der har stået på fællesarealerne. Så tag kontakt til varmemesteren på mobilen i hans telefontid eller på mail – og aftal hvornår effekterne kan udleveres. Det er også muligt at møde op i bestyrelsens kontortid og få sine effekter udleveret.
Petanque-bane. Vi er blevet enige om at etablere en petanquebane. Arbejdet går snarest i gang – der skal lejes noget kratrydder-udstyr, og ellers er det bare hårdt fysisk arbejde. Vi håber banen bliver klar til at indvie sommer-sæsonen i gården.
Arbejdet med omdannelse af børnehave til bolig er godt i gang. Vi har fået sendt papirer og tegninger ind til godkendelse hos kommunen, og afventer nu videre behandling. Vi arbejder med forskellige salgsmodeller. Når vi har mere nyt, skriver vi det i nyhedsbrevet.
Nye planter i bed. Nogle andelshavere har selv været i gang med at plante buske og planter i bedene, det ser meget fint ud. Tak J