Til beboere

Til beboere

3-værelses lejlighed på 81 m² til salg i Stefansgade-kvarteret på Nørrebro

3-værelses lejlighed på 81 m² til salg i Stefansgade-kvarteret på Nørrebro

Drømmer du om at bo i en lys og indbydende bolig midt i det pulserende Stefansgade-kvarter? Så er denne skønne 3-værelses lejlighed på Borups Plads 30, 3. th. lige noget for dig! Med en perfekt blanding af klassisk charme, god planløsning og altan samt masser af naturligt lys, er lejligheden ideel for både singlen, der ønsker plads, for parret eller for børnefamilien.

Beliggenhed

Lejligheden ligger i et af Nørrebros mest eftertragtede områder, hvor alt, hvad du behøver, er lige om hjørnet. Stefansgade og Jægersborggade byder på hyggelige caféer, specialbutikker og grønne oaser som Assistens Kirkegård og Nørrebroparken. Der er også kort afstand til offentlig transport med både bus og metro, hvilket gør det nemt at komme rundt i København.

Lejligheden

Den 81 m² store lejlighed er placeret på 3. sal og består af et åbent køkken-alrum med køkkenø, masser af skabsplads, samt opvaskemaskine, vaskemaskine og køle/fryseskab. Fra køkken-alrummet er der udgang til en rummelig altan, hvor du kan nyde morgen- og formiddagssolen uforstyrret om sommeren.

Oprindeligt var køkken-alrummet delt op i et køkken og to værelser, og der er derfor mulighed for at genskabe det ene eller begge disse værelser, hvis du har brug for ekstra plads.

Køkken-alrummet leder videre til en lys og rummelig stue, hvor sydvestvendte vinduer giver et fantastisk lysindfald og en uhindret udsigt. Den ene væg i stuen er prydet med en ny, indbygget reol fra Handcrafted Interior, der giver et elegant og funktionelt touch.

Fra stuen er der adgang til et stort soveværelse med et praktisk indbygget skab, som giver god opbevaringsplads.

Lejligheden byder også på et flot badeværelse med separat bruser og toilet, som der er adgang til fra entreen/gangen.

Denne lejlighed er den perfekte ramme om dit/jeres nye liv på Nørrebro.

Nyhedsbrev December 2024 

Nye erhvervslejere til BP26 st tv

Foreningen har fået en ny erhvervslejer til lejemålet mellem bestyrelseskontoret og café Fatamorgana på Borups Plads pr. 1. december. Der vil derfor i det nye år åbne en barber og skønhedssalon, der kommer til at hedde Viking Cutz. Lejerne hedder Glenn og Cassandra og de glæder sig meget til at åbne. Vi håber I vil tage godt imod dem 🙂

 

Generalforsamling 21. Januar 2025

Vi afholder generalforsamling tirsdag d. 21. Januar kl. 18.30 i Anna Kirke, Bjelkes Allé 19. Vi bestræber os på at sende indkaldelse ud inden det nye år.

 

Biopose-holdere

Kommunen har sat standere op til bioposer, så man kan hente, når man mangler nye. De er placeret rundt om i skraldeskurene. Kommunen fylder løbende op.

 

Redskabsrum ved ST50

Til arbejdsdagen i september fik vi lavet en masse gode ting – blandt andet blev redskabsrummet i kælderen ved ST50 klargjort. Rummet kan bruges af alle beboere og tilgås med chippen. I rummet er der primært haveredskaber.

 

Ingen jord i grønne affaldsbeholdere

En venlig påmindelse om ikke at fylde jord i de grønne affaldsbeholdere i affaldsskurene.
Ifølge Københavns kommune, skal jord afleveres på genbrugsstationen. Kun en lille mængde jord/pottemuld kan kommes i restaffald.

 

Jul og nytår

Til slut vil vi ønske alle en glædelig jul og godt nytår!
Som altid kan brugte juletræer (uden pynt og fod) lægges i gården ved afspærringsbåndet. Bemærk at træerne i år kan lægges ved porten ud mod Humlebækgade.
Juletræerne afhentes af Københavns Kommune efter Helligtrekongersdag, hvorefter de sendes til genbrug.
Der må ikke affyres fyrværkeri fra altaner eller i gården.

 

Decemberdigt​

Der er noget i luften, jeg ved ikke hvad,

som forår, skønt skoven har mistet hvert blad.

Der er noget i luften, som rosernes duften,

som fuglenes fryd,

skønt rosen er falmet, og fuglen er draget mod syd.

Wilhelm Gregersen, 1911​

Skøn delevenlig 2-værelses lejlighed på Humlebækgade

Lys toværelses lejlighed på eftertragtede Humlebækgade på 56 kvm. Lejligheden kan både deles af venner eller bruges af et par.

Lejligheden består af 2 rummelige værelser, et københavner-badeværelse med brus og køkken med udgang til en sydvendt altan. Her har du udsigt over foreningens hyggelige gård.

Til lejligheden medfølger også et stort kælderrum.

Lejligheden ligger tæt på grønne områder, caféer og indkøbsmuligheder samt få minutters gang til metrostationen Nuuks Plads.

Stor 3 værelses på 91 kvm

Stor 3 værelses på 91 kvm

Til salg: Skøn lejlighed med fransk altan til gård**

Adresse: Lundtoftegade 10. 1.tv

Boligareal: 91kvm

Pris: 1.782.300

Overtagelse pr. 1/2-2025

Lejlighedens beskrivelse:

Denne indbydende lejlighed tilbyder en ideel bolig for familier eller par, der ønsker en rummelig og funktionel lejlighed og kan sætte sit helt eget præg på. Beliggende i et roligt område, har lejligheden en dejlig fransk altan, der åbner op til en hyggelig gård.

Indretning:

– Køkken: Originalt ramme køkken m hjørneskab og fransk altan, mulighed for at lave sit drømmekøkken

– Stue: Rummelig stue, perfekt til afslapning og sociale arrangementer. vinduer giver masser af naturligt lys.

– Soveværelser: To gode soveværelser, der alle har plads til både seng og opbevaring. Ideelt til både børn og gæster.

– Toilet og badeværelse: Separat toilet og badeværelse, som giver ekstra komfort og bekvemmelighed i hverdagen.

Uderum: Dejligt gård miljø

Den franske altan tilgår en hyggelig gård, hvor der er mulighed for at nyde udendørslivet i rolige omgivelser.

Charmerende og moderne andelslejlighed på 140 m2 fordelt på to etager

Velkommen indenfor i denne skønne andelslejlighed, der er perfekt for dig, som ønsker masser af plads. Lejligheden er på
140 m2, fordelt på to etager, der begge er udnyttet optimalt. Lejligheden er gennemgribende renoveret i 2017.

Stueetagen
Her finder du en stor og lys stue, hvor der er rigelig plads til både et hyggeligt sofaarrangement og et stort spisebord. I stueetagen er også et stort, moderne køkken, som er udført i stilrene hvide elementer med mat-sort bordplade, der giver et elegant touch. Der er indbygget opvaskemaskine og køleskab.

I stueetagen finder du også et rummeligt bryggers med masser af skabsplads samt bordplade og vask. Der er mulighed for at medkøbe en fryser med ismaskine, der kan gøre hverdagen lidt mere luksuriøs.
På denne etage finder du desuden et mindre gæstetoilet.

Fra stueetagen er der udgang til en dejlig altan, hvor du kan nyde morgenkaffen i solen med udsigt over en stor grøn gård med bede, græsplæne, træer, buske og endda en andedam.

Første sal
På første sal finder du to store værelser og et mindre værelse, alle med gode indretningsmuligheder og masser af lys. Der kan indrettes børneværelser, hjemmekontor eller måske et walk-in closet i værelserne. I soveværelset er der rigelig plads til en stor seng og en skabsvæg bestående af 8 skabe.

Fra denne etage er der udgang til endnu en altan.

Det store badeværelse på denne etage er med en elegant bruseniche, smukke fliser og hvide skabe med plads til det nødvendige. Der er plads til vaskemaskine og tørretumbler, som evt. kan købes med.

Lejligheden ligger i et attraktivt kvarter, hvor du er tæt på alt, hvad hjertet begærer af byens tilbud.
Dette er en sjældent udbudt lejlighed, som skal opleves.

Delevenlig 2-værelses på Stefansgade

Vi sælger vores dejlige to-værelses lejlighed på Stefansgade 60 st. th. på 56kvm som både kan deles af venner eller bruges af et par. Lejligheden rummer to gode værelser – et mod gården og et mod skønne Stefansgade. Derudover et renoveret og rummeligt køkken og et københavner-badeværelse. Køkkenet har udgang til spanskaltan mod en fredelig og grøn del af den virkelig fine gård. Til lejligheden medfølger også et stort kælderrum. Lejligheden ligger tæt på Nørrebroparken, Jægersborggade, og få minutters gang fra metrostationen Nuuks Plads.

Nyhedsbrev August 2024

Sidste arbejdsdag 15. september 

Tredje og sidste arbejdsdag i år, er søndag d. 15. september. Vi mødes kl. 10 i gården ved porten mod Borups plads.

Redskabsrum til haveredskaber

Vi kigger på at lave et redskabsrum til haveredskaber, hvor alle vil få adgang. Rummet ligger i kælderen ved Stefansgade 50 og forventes at blive klargjort til næste arbejdsdag. Nærmere information følger.

Nyt ventelistesystem med Waitly

Der er indgået aftale med Waitly om at varetage vores ventelister. De opskrevne på ventelisterne vil modtage en mail om aktivering af Waitly, når systemet er oppe at køre, hvilket bliver i løbet af september måned. Lige nu er Andelsbo ved, at overføre ventelisterne til Waitly. Vi glæder os til at tage systemet i brug, der vil give et godt overblik for opskrevne, samt mulighed for at være passiv på ventelisten og sætte kriterier for hvilke type lejligheder der søges.

Husk at luk bagdøre og kælderdøre, så vi ikke får ubudne gæster.

Der har været observeret skadedyr i nogle kældre, derfor bedes alle huske at holde bagdøre og kælderdøre lukket.

Hvis vinduer i opgange åbnes, så sæt dem altid på haspe. Og luk dem gerne, når der er blevet luftet ud, så vi undgår flere duebesøg i opgangene.

 

Sidst men ikke mindst, igen tusind tak for en god 100-års jubilumsfest i juni 🙂

 

August digt​

Æbler lyser rødt på træernes grene,

Høsten går ind.

Går igennem skoven gamnske alene,

Stille I sind.

Gyldne farver og sensommerbrise

Fylder hjertet med vemodig musik

-går og nynner en sensommervise

Fjernt fra byens larmende trafik.

Kirsten D. Jørgensen og Finn Jørgensen, 1982 “Sensommervise”

Delevenlig 2-værelses på Nørrebro

Jeg sælger min to-værelses lejlighed på Lundtoftegade – tæt på Stefansgade og Nørrebroparken. Lejligheden har to gode værelser, der er næsten lige store, så lejligheden er delevenlig. Derudover er der klassisk entre, et mindre københavner-badeværelse og et rummeligt køkken med masser af skabsplads. Køkkenet har udgang til altan, og altanen har morgen/formiddagssol og udsigt til en dejlig og grøn gård. Der er desuden kælderrum til lejligheden.

Charmerende to-værelses lejlighed på Stefansgade

Beskrivelse

Drømmer du om en skøn bolig i hjertet af Nørrebro? Så er denne lyse og indbydende to-værelses lejlighed på Stefansgade 56, 3.tv. lige noget for dig! Med en perfekt kombination af moderne faciliteter og klassisk charme, er dette hjem ideelt for både singler, par og som delelejlighed.

Beliggenhed

Lejligheden er beliggende i et attraktivt kvarter med alt hvad hjertet begærer inden for kort afstand. Stefansgade byder på hyggelige caféer, specialbutikker og grønne oaser som Assistens Kirkegård og Nørrebroparken. Offentlig transport er let tilgængelig med både bus og metro, hvilket gør det nemt at komme rundt i hele København.

Lejligheden

  • Størrelse: 56 m²
  • Værelser: 2
  • Etage: 3. sal, tv.

Lejligheden har en veludnyttet planløsning med trægulve gennemgående i alle rum, hvilket giver en varm og indbydende atmosfære. Den rummelige stue har plads til både sofaarrangement og spisebord, og store vinduer sørger for et dejligt lysindfald. Soveværelset er lyst og roligt beliggende, perfekt til afslapning.

Køkkenet er moderne og funktionelt indrettet med god skabsplads, en opvaskemaskine og udgang til en dejlig altan, hvor du kan nyde din morgenkaffe i solen. Badeværelset er pænt og velholdt.

Faciliteter

  • Altan: Ja, med udgang fra køkkenet.
  • Kælderrum: Ja, tilhørende lejligheden.
  • Opvaskemaskine: Ja, installeret i køkkenet.

Andet

Denne lejlighed er ideel for dem, der ønsker at bo centralt i København med nem adgang til alt det bedste, byen har at byde på.