Til beboere

Til beboere

Nyhedsbrev 2014

Nyhedsbrev August 2014

 

Ordentlig udluftning – Især når det er koldt

Kreditforeningslån og renter

Efterårets arbejdsweekend

Cykelparkering

Motorkøretøjer

 

Kunsten at lufte ud om vinteren. Det er heldigvis ikke blevet fyringssæson endnu, men den nærmer sig desværre. Bestyrelsen skal derfor gøre opmærksom på det stigende behov for ordentlig udluftning i lejlighederne gennem fyringssæsonen. De nye vinduer er yderst tætte, og det betyder at den tidligere ”naturlige” ventilation gennem diverse utætheder nu er ophørt. På Bolius.dk kan I læse nærmere om udluftning. Men i yderst korte træk gælder det om at gøre det i gentagne, korte, intense tidsrum.

 

Bestyrelsen har allerede gennemført én låneomlægning. Og med det fortsatte rentefald, ser vi naturligvis atter på mulighederne for at gøre en go’ handel. Rettidig omhu er et af bestyrelsens grund-mantra’er, og vi vil til stadighed – i samarbejde med administrator og revisor – følge nøje med i rente- og kursudviklinger, så vi vil være i stand til at slå til på rette tidspunkt.

 

Efterårets arbejdsweekend nærmer sig. 4.-5. Oktober skal vi atter i gang i gården og øvrige fællesarealer. Nærmere informationer om arbejdsopgaver m.m. vil blive ophængt senere. Men sørg allerede nu for at reservere weekenden til muntert samvær med dine naboer i vores fælles ejendom.

 

Cykelparkering. -Igen. De ved kældergelænderne opstillede plantekummer må ikke flyttes. De er netop placeret, så de skulle forhindre cykelparkering dér. Benyt cykelstativerne i stedet. Skraldefolkene skal kunne komme uhindret forbi, ellers risikerer vi at der ikke bliver tømt skrald.

 

Knallerter i gården! I løbet af sommeren er der konstateret et par knallerter/motorcykler i vores gård. Dette er en overtrædelse af foreningens husorden og må derfor ikke forekomme! De skal parkeres ved kantstenen eller på fortovet rundt om ejendommen

 

Sluttelig et par påmindelser:

Det er IKKE tilladt at holde hund og/eller kat i foreningen.

Der må IKKE henstilles motorkøretøjer i gården og i kældrene.

Der må IKKE smides cigaretskodder i gården!

Der må IKKE stå fodtøj, cykler, barnevogne o.l. i opgangene.

Husk at smide dit/jeres affald op i containerne. Undlad at stille det ved siden af containerne.

Benyt special-containerne til plastic, metal, elektronik, papir, glas og pap.

Det er IKKE tilladt at parkere knallerter og andre motorkøretøjer i gården og i kældrene!

Der skal være ro i gården og på altanerne mellem klokken 22:00 og 07:00. Vis hensyn til dine naboer!

 

Med venlig hilsen,

Allan Baggesø

Formand, A/B Borups Plads

Varmecentralen

Update 24/6 kl 7:40

I går var foreningens blikkenslager forbi og se på varmecentralen. Som vi skrev i går er vandet vi modtager fra HOFOR lavere her om sommeren, hvilket giver problemer. Han mistænker at en ventil ligeledes er indstillet forkert, og dermed sender et for lavt flow igennem. Blikkenslageren vil gennemgå ventilerne i løbet af i dag. Det betyder at der i dag, også vil være tidspunkter hvor der ikke er varmt vand. I aften håber vi at tingene er løst, ellers vil der ligesom de andre dage være “lunkent” vand.

 

 

Update 23/6 kl 13:40

RECI er her nu, og har konstateret at vandet vi modtager fra HOFOR har en for lav temperatur til vores varmecentral. Varmebeholderen er nu tømt, og den renses, vi håber at det kan hjælpe de kommende dage, indtil vi finder en løsning på hvorfor vandet vi modtager, har så en lav temperatur.

Nørrebro 22/6

Varmecentralens CTS styring er defekt. Varmemesteren har knoklet og forsøgt at trylle, for at se om den kunne reguleres manuelt. Det ser desværre sort ud.

Det betyder at vi må afvente at RECI kommer mandag d. 23/6, før der kommer varmt vand igen.

Venlig hilsen,

Varmemesteren og bestyrelsen A/B Borups Plads

Nyhedsbrev Juni-Juli 2014

Sommer på altanerne

Ejendomskontoret holder ferielukket

Cigaretskodder i gården!

Plantekummerne er opstillet

Pas på indbrudstyve i sommervarmen

 

Sommeren er over os. Bestyrelsen skal i den forbindelse præcisere, at der kun er forbud mod at benytte kulfyret grill på altanen. Det er således tilladt at benytte gas-grill og elektrisk grill på sin altan. Naturligvis under hensyntagen til sine naboer.

 

Ejendomskontoret holder ferielukket i Juli måned. Efter 24/6 er bestyrelsen således først at træffe d. 5/8. Man kan dog stadig sende mail til bestyrelsen og ringe på varmemesterens telefon.

 

Vi har mange cigaretskodder liggende i gården. Det er en dårlig vane og et frygteligt svineri, der ikke er tilladt. Bestyrelsen vil iværksætte opsætning af små askebægre ved køkkentrappedørene, så rygerne kan komme af med dem på en nem måde. I denne sammenhæng skal det præciseres:

Det er IKKE tilladt at smide cigaretskodder ud fra sin altan.

–Gården er IKKE en fælles skraldespand!

Vi har tilmed eksempler på glødende cigaretskodder, der lander på andres altaner!!! Dette er en yderst grov og hensynsløs overtrædelse af foreningens husorden. Da det samtidigt vil kunne forårsage brand, vil det medføre øjeblikkelig eksklusion fra foreningen, såfremt det konstateres hvem der foretager disse vanvittige handlinger. Hvis du ryger på din altan SKAL du bruge et askebæger!!!

 

Plantekummerne er nu stillet op. De står nu og pynter ved kældergelænderne. Det er IKKE tilladt at parkere/fastlåse sin cykel op ad disse gelændere.

 

Pas på tyvene! I sommervarmen er det fristende, at lade vinduerne stå åbne. Desværre har vi nu et eksempel på indbrud gennem et vindue i stueetagen mens beboerne lå og sov! Husk derfor at indbrudssikre jeres vinduer eller holde vinduerne lukkede, når I ikke er hjemme. Specielt i stueetagen og specielt mod gaden!

 

Sluttelig et par påmindelser:

Det er IKKE tilladt at holde hund og/eller kat i foreningen.

Der må IKKE henstilles motorkøretøjer i gården og i kældrene.

Der må IKKE smides cigaretskodder i gården!

Der må IKKE stå fodtøj, cykler, barnevogne o.l. i opgangene.

Husk at smide dit/jeres affald op i containerne. Undlad at stille det ved siden af containerne.

Benyt special-containerne til plastic, metal, elektronik, papir, glas og pap.

Det er IKKE tilladt at parkere knallerter og andre motorkøretøjer i gården og i kældrene!

Der skal være ro i gården og på altanerne mellem klokken 22:00 og 07:00. Vis hensyn til dine naboer!

 

Med venlig hilsen,

Allan Baggesø

Formand, A/B Borups Plads

Varsling

Nørrebro 11/6-2014

 

 

Som det har stået på foreningens hjemmeside, skal vi have repareret den næste portion ventiler i kældrene.

Derfor bliver der

 

LUKKET FOR VANDET på

MANDAG D. 16/6-2014

fra kl. 8:00 til ca. 16:00.

 

De berørte opgange vil være:

Lundtoftegade 2, 4, 6, 8 og 10 samt Humlebækgade 43, 45, 47, 49 og 51.

 

Spørgsmål kan rettes til:

Brøndbyvester VVS, 4083 7717

 

 

Venlig hilsen,

 

Varmemesteren, A/B Borups Plads

Nyhedsbrev Maj 2014

Forår på altanerne 3

Problemer med varmtvandsanlægget

Første Arbejdsweekend afholdt!

Cykelparkering

Plantekummer til gården

 

 

Foråret er ankommet. Vi glæder os alle over solens varme og nyder at sidde på vores altaner. Husk at vise hensyn til dine naboer, så vi alle sammen kunne nyde Foråret på vores altaner.

 

Vi har haft lidt problemer med det varme vand. Vi har måttet udføre ekstraordinær rensning af beholderen og udskiftet utætte ventiler. Disse skader har det med at opstå på ubelejlige tidspunkter, så hvis I oplever unormale tilstande, bedes I se på foreningens hjemmeside, hvor vi i størst mulige omfang vil informere om eventuelle driftsforstyrrelser.

 

Årets første arbejdsweekend overstået. Det blev en kæmpe succes. Mange beboere deltog og fik forhåbentligt et par dejlige dage i gode naboers selskab. Vi fik ordnet bede, beskåret træer, ryddet krat, gjort klar til nyttehave, lavet ny pergola til grillpladsen ved søen, olieret bor/bænkesættene samt foretaget duesikring de steder hvor beboerne ikke selv kan komme til. Ønsker man at duesikre sin egen altan, kan man henvende sig på ejendomskontoret i åbningstiden og få strips til formålet.

Næste skemalagte arbejdsweekend er  4.-5. Oktober 2014. Nærmere informationer herom senere.

 

Cykelkældrene er fulde. Der er stadig mange gamle/ubrugte/ødelagte/efterladte cykler i kældrene. Disse er blevet mærket med tape i den nys overståede arbejdsweekend. Henstår nogen af disse gamle vrag i kældrene, vil de blive bortskaffet i uge 26.

 

Plantekummer til gården. Fredag d. 23. Maj 2014 får foreningen leveret en masse plantekrukker. Disse krukker vil blive stillet ved kældergelænderne og beplantet med blomster. Walter vil føre an, men vil meget gerne have nogle frivillige hjælpere til at give en hånd med, da krukkerne er ganske solide.

 

 

Sluttelig et par påmindelser:

Det er IKKE tilladt at holde hund og/eller kat i foreningen.

Der må IKKE henstilles motorkøretøjer i gården og i kældrene.

Der må IKKE stå fodtøj, cykler, barnevogne o.l. i opgangene.

Husk at smide dit/jeres affald op i containerne. Undlad at stille det ved siden af containerne.

Sortér dit/jeres affald, så kun almindeligt husholdningsaffald kommer i de store containere.

Det er IKKE tilladt at parkere knallerter og andre motorkøretøjer i gården og i kældrene!

Der skal være ro i gården og på altanerne mellem klokken 22:00 og 07:00. Vis hensyn til dine naboer!

 

Med venlig hilsen,

 

Allan Baggesø

Formand, A/B Borups Plads

DER LUKKES FOR VANDET!!!!

DER LUKKES FOR VANDET!!!!

 

ONSDAG DEN 07. MAJ

 

FRA KLOKKEN 08 TIL 16

Pga. manglende vandtryk og varme på vandet skal anlægget ekstraordinært renses. Derfor lukkes der for vandet (både varmt og koldt) hele dagen.

Der er nu vand igen, hvis I oplever lavt tryk i hanen, så prøv at rens perlatoren.

Blikkenslageren blev desværre ikke helt færdigt med arbejdet, så hold øje med hjemmesiden. Der vil blive varslet når der igen skal lukkes for vandet.

 

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Nyhedsbrev April 2014

Reklamer i opgangene

Forår på altanerne 2

Cykelparkering i gården

Arbejdsweekender

Låneomlægningen er gennemført

 

Der er stadig mange reklamer i nogen opgange. Hvis man ikke ønsker at modtage reklamer i sin postkasse, skal man melde sig fra ordningen på www.postdanmark.dk. Indtil man har meldt sig fra ordningen, er man ansvarlig for selv at fjerne sine reklamer.

DE SKAL IKKE SMIDES I OPGANGEN!

 

Foråret er over os og altanerne. Husk at vise hensyn til dine naboer, og sørg for at minimere støjen på altanerne mest muligt. Og undlad at ryste støveklude, duge, tæpper o.l. ud over altanen. Din underbo kunne sidde nedenunder og nyde sin mad i det dejlige vejr! Vi skal alle sammen kunne nyde Foråret på vores altaner.

 

Cykelkældrene er fulde. Der er derfor mange cykler i gården. For at det skal være muligt at komme rundt i gården og at komme ind og ud af køkkentrappedørene, er det IKKE tilladt at parkere/fastlåse sin cykel til gelænderne. Vi vil derfor etablere små bede ved alle gelænderne i gården. Samtidig er det planen at etablere cykelstativer langs ejendommens udvendige facade.

 

Husk vores Forårs-arbejdsweekend. Forårsklargøringen af gården foregår i weekenden:

10-11 Maj. Begge dage fra kl. 9:00.

Bygningsudvalget vil sørge for at have materialer og værktøj/redskaber, så vi kan få lavet en masse. Har du idéer til arbejdsopgaver, så skriv til: byg@borupsplads.dk

 

Foreningens store stående lån er blevet omlagt. Bestyrelsen har i samarbejde med revisor og administrator omlagt det store stående lån. Så snart vi har modtaget detaljerne fra kreditforeningen, vil detaljerne blive tilgængelige via foreningens hjemmeside: www.borupsplads.dk. Der er tale om et fast forrentet lån på 3% med afdrag hos BRF.

 

Sluttelig et par påmindelser:

Det er IKKE tilladt at holde hund og/eller kat i foreningen.

Der må IKKE henstilles motorkøretøjer i gården og i kældrene.

Der må IKKE stå fodtøj, cykler, barnevogne o.l. i opgangene.

Husk at smide dit/jeres affald op i containerne. Undlad at stille det ved siden af containerne.

Sortér dit/jeres affald, så kun almindeligt husholdningsaffald kommer i de store containere.

Det er IKKE tilladt at parkere knallerter og andre motorkøretøjer i gården og i kældrene!

Der skal være ro i gården og på altanerne mellem klokken 22:00 og 07:00. Vis hensyn til dine naboer!

 

Med venlig hilsen,

 

Allan Baggesø

Formand, A/B Borups Plads

Ingen varme

Grundet et flækket varmerør i kælderen Humlebækgade 45, er der lukket for varmen i Humlebækgade 45-51, samt i Lundtoftegade 10. Der er bestilt håndværker, det udbedres tirsdag d. 22 april.

Varmerørerne blev udbedret kl 15 og varmen var tilbage kl 17, tirsdag d. 22 april.