VELINDRETTET 2-VÆRELSES LEJLIGHED MED ALTAN TIL SALG

Dejlig to-værelses lejlighed på 56 kvm. beliggende i den stille ende af den populære Stefansgade, tæt på metro og Nørrebroparken. Lejligheden består af to gode værelser, et lyst HTH-køkken samt et badeværelse med toilet og bad. Stuen vender mod Stefansgade og morgensolen, mens køkken og soveværelse har eftermiddags- og aftenssol samt udsigt til en stor og grøn gård med et godt gårdmiljø og god atmosfære. Fra køkkenet er der udgang til en skøn altan, med eftermiddags- og aftensol.

Der er adgang til alle rum fra fordelingsgangen, og lejligheden er derfor oplagt som delelejlighed.

Til lejligheden hører et kælderrum, og der er mulighed for cykelparkering i cykelkælder.

Andelsforeningen er veldrevet og præges af godt naboskab og en god og sund økonomi og en skøn grøn kuperet gård, med boldbur, bordtennisbord, to gode legepladser samt græsarealer med mange bænke og borde og plads til picnic i græsset.