Delevenlig 3-værelses lejlighed klar til indflytning

Lejligheden er på 70 kvm og består af en fordelingsentre med adgang til bad og toilet samt det store åbne køkken-alrum med fransk altan og direkte udsyn til den grønne gård. Fra alrummet er der adgang til en stor stue og et dejlig lyst soveværelse. Lejligheden er delevenlig og passer derfor også perfekt til to studerende, der ønsker at bo tæt på det hippe Stefansgade-kvarter.

I køkkenet er der hårde hvidevarer af nyere dato; næsten lydløst Liebherr køle/fryse-skab, opvaskemaskine og et lækkert gaskomfur til den entusiastiske gastronom. Derudover er der plads til vaskemaskine. Fra alrummet er der nem adgang til den store lukkede gård med hyggelige siddekroge, andedam, grillfaciliteter, legepladser, boldbane med mere.

Badeværelset er lille, men der er stadig plads til, at man kan tage sig et varmt bad uden at føle sig klemt. Toilettet og brusestangen er desuden helt nyt.

Til lejligheden hører der et stort, tørt kælderrum, som ligger lige under lejligheden og derfor nemt kan bruges som ekstra opbevaringsplads til eksempelvis støvsuger, sko/tøjopbevaring mm. Der er desuden mulighed for cykelparkering i gården og i cykelkælder.

Foreningen har en sund økonomi og et godt fælleskab. Ejendommen er velholdt og ligger i det attraktive Stefansgade kvarter, tæt på cafeer, indkøbsmuligheder, busser og metro (500 m til metrostationen Nuuks Plads). I nærområdet finder du bla.a. Jægersborggade, Assistens Kirkegård, Nørrebroparken og Frederiksberg.

2-værelses lejlighed til istandsættelse

2-værelses lejlighed med mulighed for, at sætte dit eget præg. Lejligheden indeholder et ældre ramme køkken, med adgang til lejlighedens altan. En mindre entre, der giver adgang til alle rum i lejligheden. Et værelse mod gården og et mod gaden, samt et toilet, hvor det er muligt at etablere bad.

Stor lækker grønt gård, hvor der er massere af solpletter om sommeren, frugttræer og buske. Fælles grille, boldbur, bordtennis og petanque bane. Så der er rig mulighed, både at nyde en stille stund i solen eller udfordre din nabo eller venner til et spil i gården.

2-VÆRELSES LYS LEJLIGHED KLAR TIL INDFLYTNING

Jeg sælger min dejlige 2-værelses lejlighed beliggende på Stefansgade i den stille ende af det ellers livlige og populære kvarter.

Lejligheden er 56 kvm med stuk i både stue of soveværelse og har lyse ludbehandlede plankegulve i gang, stue og soveværelse. Køkken har laminat og der er klinker i badeværelset.

Fra køkkenet er der udgang til solrig sydvendt altan med plads til bænk/stole og lille spisebord.

I køkkenet er der nyere hårde hvidevare; køle/frys antifrost, gaskomfur, vaskemaskine og ikke mindst en lille opvaskemaskine.

Badeværelset er et lille københavnertoilet med bad, nyt toilet og ny håndvask samt et indbygget toiletskab.

Det er blevet sat en væg op i gangen som gør at soveværelset har fået et lille walk-in closet.

Der er et skønt lukket gårdmiljø, med boldbane, bordtennis, flere skønne små oaser, grill, legeplads og sågar en lille andedam med ællinger om sommeren. Der er cykel kælder og tilhørende kælderrum til lejligheden.

Lejligheden er kun få minutters gang fra metrostationen Nuuks Plads, tæt på Nørrebroparken og hyggelige caféer, restauranter, og butikker.

Andelsforeningen er veldrevet, har en god økonomi og et godt fællesskab.

2 værelses lejlighed klar til indflytning

Jeg sælger min dejlige 2 værelses lejlighed på Humlebækgade i det populære Stefansgadekvarter. 

Lejligheden er 56 kvm og er godt udnyttet med plankegulve i alle rummene. Lejligheden har en stor stue vendt ud mod Rungstedplads. Stuen kan fint rumme både sofaarrangement og spiseplads. 

Ydermere er der et lyst soveværelse og hyggeligt køkken, begge sydvendt og som vender ud mod gården. 

I køkkenet er der en fransk altan med mulighed for at have lidt blomster og krydderurter. I køkkenet er der opvaskemaskine fra efterår 2020, vaskemaskine i køkkenet fra 2008 og gaskomfur.

Badeværelset er et lille københavner toilet, med bad og det man behøver. 

Der er et skønt gårdmiljø, med lille boldbane, flere skønne små oaser, legeplads og sågar en lille andedam med ællinger om sommeren. Der er cykelkælder og tilhørende kælderrum til lejligheden. 

Lejligheden er kun få minutters gang fra metrostationen Nuuks Plads, tæt på Nørrebroparken og hyggelige caféer, restauranter, og butikker.

2-VÆRELSES LEJLIGHED TIL ISTANDSÆTTELSE

Klassisk københavnerlejlighed på 56 kvm beliggende i den rolige ende af attraktive Stefansgade.

Den 2-værelses lejlighed består af en fordelingsentre med adgang til toilet, hvor der i 1994 er etableret baderum, køkken, senest udskiftet i 1994, stue mod gade og værelse mod gården.

Plankegulve med lak i stue, gang og værelse. Klinker i baderum. Køkken med gl. vinylfliser. Kælderrum er tilknyttet lejligheden.

Der er nem adgang fra den høje stuelejlighed til en dejlig grøn gård, hvor der er legeplads, boldbane, hyggelige kroge med frugttræer m.v.

Foreningen har en sund økonomi og ejendommen er velholdt og ligger tæt på indkøbsmuligheder og metro, bus og S-tog. Nærområdet inkluderer Jægersborggade, Assistens Kirkegaard, Nørrebro Parken og Frederiksberg.

Lys og rummelig 2-værelses lejlighed med solrig altan

Lejligheden er beliggende på Humlebækgade i det attraktive Stefansgadekvarter kun få minutters gang fra metrostationen Nuuks Plads, tæt på Nørrebroparken og hyggelige caféer, restauranter, og butikker.

Lejligheden består af en entré, bad og toilet renoveret i 2008, hyggeligt køkken i fransk landstil, stue mod Humlebækgade og et soveværelse mod gården med udgang til en solrig sydvendt altan. Lejligheden er velholdt, med stuk i stue og soveværelse, og har lyse, ny slebne, hvid-pigmenterede og olierede plankegulve i alle rum. Køkkenet består af originale skabe, massiv træbordplade, indbygget ovn og gasblus, køleskab, nyere A+++ vaskemaske fra 2018 og hyggelig sol-vendt spisekrog med udsigt til gården.

Til lejligheden hører et kælderrum og der er adgang til en stor og hyggelig lukket gård med grønne områder, grill, andedam, boldbane og to legepladser. Der er mulighed for cykelparkering i gården og i cykelkælder.

Andelsforeningen er veldrevet, har en god økonomi og et godt fællesskab.

Treværelses lejlighed på 70 m2 med solrig altan

Lejligheden er beliggende på Humlebækgade i det attraktive Stefansgadekvarter kun få minutters gang fra metrostationen Nuuks Plads og tæt på Nørrebroparken og hyggelige restauranter, kaffebarer og butikker.

Lejligheden består af en entré, nyt badeværelse fra 2013, to stuer en suite mod Humlebækgade, et soveværelse vendt mod gårdhaven, samt et lyst og nyt køkken fra 2014 med udgang til en solrig sydvendt altan. Lejligheden har originale plankegulve, som er blevet slebet og har fået hvid olie – I køkkenet ligger et vinylgulv.

Lejligheden blev renoveret i 2013/2014 med nyt køkken og bad, alle vægge er spartlet, og der er opsat filt og malet, derudover er der trukket nyt el i hele lejligheden.

Til lejligheden hører et kælderrum, og der er mulighed for cykelparkering i gården og i cykelkælder.

Andelsforeningen er veldrevet, har en god økonomi og et godt fællesskab.

Lys og rummelig 2 værelses lejlighed i attraktivt område

Lys og rummelig 2 værelses lejlighed i attraktivt område

Charmerende og lys lejlighed, med fint køkken og fransk altan.

Rigtig fint flisebadeværelse, der er udvidet til en fin størrelse. Indretningsvenlig entre med god plads til sko og overtøj. Dejlig og rummelig stue og via flotte franske dører kommer man til soveværelse. Soveværelset fremstår stort med plads til både seng og kontorplads. Lofter og vægge i fin stand. Adgang til unikt walk-in closet.

Adgang til en stor og hyggelig gård med grønne områder, grill, andedam, boldbane og to legepladser. Der er tilknyttet kælderrum til lejligheden.

Stor, totalrenoveret 3-værelses lejlighed i Stefansgade

3 vær. nyistandsat andelslejlighed, 112 m2,, altan, en fransk altan, to etager.

Nyistandsat andelslejlighed i den attraktive Stefansgade på Nørrebro. Lejligheden rummer to soveværelser, et stort køkken med spiseplads, en stue, et stort badeværelse samt et praktisk indbygget skab. Lejligheden er fordelt på to etager og har både en større altan og en fransk altan. Hele lejligheden er istandsat i 2016 med ny elektricitet, badeværelse, køkken, betongulv i køkken, plankegulve, kalkmalede vægge, etc.

Adgang til en stor gård med grønne områder, grill, andedam, boldbane og to legepladser. Herudover er der også kælderrum tilknyttet lejligheden.

Beliggende i den rolige ende af den ellers livlige Stefansgade, og nærområdet inkluderer Jægersborggade, Assistens Kirkegaard, Nørrebro Parken og Frederiksberg. Tæt på metro, bus og S-tog.

 

Stor lejlighed på 126kvm beliggende på Borups Plads

Man kommer ind i lejligheden til en lille entre, med indbygget garderobeskab, hvorfra man går ind i stort køkkenalrum hvorfra alle lejlighedens tre rum og badeværelse udgår fra. Køkkenalrummet har lyst hvidt køkken af nyere dato med opvaskemaskine. For enden af køkkenet findes en lille altan ud mod bebyggelsens gård, hvor man finder små hyggelige oaser og mange frugttræer. Badeværelset er ligeledes af nyere dato med jacuzzi, vaskemaskine og tørretumbler. Lejlighedens tre værelser er store og lyse og egner sig både til den lille familie eller delelejlighed grundet det store køkkenalrum i midten.

Lejligheden er beliggende 500 meter fra Jægersborggade og den nordlige indgang til Assistenskirkegården. I forhold til offentlig transport er der 400 meter ned til Nuuk Metrostation som er del af den nye metroring og en gåtur på under 30 minutter er afstanden til indre by og Nørreport.