Rummelig 3-værelses lejlighed med lys stue, hyggeligt, lille spisekøkken og et sublimt grønt gårdmiljø til salg. Lejligheden er oplagt til den lille familie eller som delelejlighed. Den ligger i høj stueetage helt nær Stefansgade, Nørrebroparken og Nuuks Plads metrostation. Stor stue, to gode værelser, nyere køkken og plankegulve. Tilhørende stort kælderrum.
Til beboere
Til beboere
Øst/vestvendt 2-værelses 56 m2 lejlighed på 2. etage er til salg.
Vi sælger vores 2 værelses lejlighed beliggende på 2. sal på Lundtoftegade. Lejligheden består af 2 fine værelser, køkken, gang og badeværelse.
Til lejligheden medfølger altan, hvor solen kan nydes indtil middag. Om eftermiddagen er der sol på den anden side af bygningen, således at det andet værelse ud mod Lundtoftegade er lyst i løbet af eftermiddagen.
Lejligheden ligger i gåafstand (under 5 minutter) til supermarked og Stefansgade, hvor man kan finde hyggelige caféer og butikker.
To-værelses lejlighed på Stefansgade
To-værelses lejlighed på første sal på Stefansgade, få minutters gang fra metrostationen Nuuks Plads og tæt på Nørrebroparken.
Lejligheden er 56 kvm og består af to værelser, et badeværelse og køkken med altan ud til den grønne gård.
Der er afhøvlede og ludbehandlede plankegulve i hele lejligheden og filt på lofter og vægge. Der er lagt ny strøm i lejligheden i 2015, lavet køkken i 2016 og badeværelse i 2018.
Til lejligheden tilhører et kælderrum.
Nyhedsbrev August 2023
Arbejdsdage
I april blev forårets arbejdsdage afholdt. Gården blev gjort klar til sommersæsonen, fællesområder i kælderen blev tømt, andedammen renset og mere til. Det første spadestik til en byttecentral blev også taget. Kælderrummet ved Humlebækgade 41 mangler blot nogle hylder og så er det klar til at blive taget i brug – mere info følger. Efterårets arbejdsdage bliver afholdt d.9 og 10 september. Vel mødt.
Udskiftning af lamper i opgange.
Som det blev besluttet på generalforsamlingen, skal lamper på fællesarealerne skiftes til nogle mere tidssvarende og mere energirigtige lamper. El-team er blevet færdige med at opsætte de nye lamper på fortrappen, og begynder nu på bagtrapperne. Men vi rammer ferieperioden nu, så det bliver lidt mere sporadisk hvornår El‐Team er her.
Da der nu skal arbejdes på bagtrapperne, skal alle effekter der står derude fjernes omgående!
Stilladser i gården og en platform langs de ydre mure
Der er fuld gang i gården, og et stort stillads har set dagens lys. Det skyldes, at den indvendige facade skal males. Langs de ydre mure males vinduer ved hjælp af en platform. Efter en ekstraordinær generalforsamling og en afstemning om facadens farve er projektet sat i søen. Det er vigtigt, at I ikke stiller jeres cykler op ad stilladserne i gården, da det gør det meget besværligt at køre med affaldscontainerne, når de skal tømmes. Vi beklager evt. gener i forbindelse med projektets udførelse og glæder os til at se det færdige resultat i løbet af efteråret.
Tidsplan for stillads på gårdsiden ligger på Probo. Der har været et par ændringer i den oprindelige plan for etape 2, således at der i løbet af august vil blive opstillet stillads i både Lundtoftegade og Stefansgade.
Ligeledes ligger der en opdateret plan for gadesiden, hvor der på grund af regn også er sket lidt forsinkelse. Entreprenøren forventer dog stadig at kunne hold tidsplanen, ved at få flere folk på og ændrer lidt i arbejdsgangene. Bestyrelsen holder også skarpt øje med budgettet, og vi forventer ikke at der er problemer selvom der kommet ekstraarbejder.
Erhvervslejemål til leje
Thai Sportsmassage har opsagt deres lejemål pr. 31/4. Jagten på en ny lejer er i gang. Så vidt muligt prøver bestyrelsen at finde en lejer ud fra kriterierne stabilitet og samspil med lokalmiljøet. Bestyrelsen er allerede i drøftelser med flere mulige emner og vi håber på afklaring efter sommerferien.
Brandteknisk gennemgang af ejendommen
Foreningen har fået et tilbud på en brandteknisk gennemgang af ejendommen fra vores forsikringsagent. Dette har vi selvfølgelig taget imod og der er udarbejdet en rapport. Denne kommer snarligt på hjemmesiden. Bestyrelsen iværksætter de nødvendige arbejder. I forbindelse med gennemgangen fik vi en rød anmærkning på bagtrapperne, da der står mange ting derude. Vi vil derfor endnu engang gerne opfordre til, at alle sørger for ikke at stille ting på bagtrapperne. Hvis der ikke sker en forbedring, kan vi blive nødsaget til at se på, om vi kan få et eksternfirma til at fjerne og bortskaffe de ting der står der ude på trapperne og gøre dette løbende. Det bliver selvfølgelig på den enkelte andelshavers regning.
Byttecentralen
Vores byttecentral er endelig klar til brug. Den findes i kælderen til
Humlebækgade 41. Vi opfordrer alle til at hjælpe med at holde det ryddeligt.
Jubilæumsfest
Da vores afstemning på Probo har vist en mindre end forventet tilkendegivelse for deltagelse, og da der ikke har været tilstrækkelig tilslutning til festudvalget, har vi i bestyrelsen besluttet at flytte vores jubilæumsfest til 2024. Vi vil stadig gerne opfordre til, at alle der har lyst melder sig til festudvalget, så vi kan få stablet en fantastisk fest på benene.
Vi Ønsker alle en god sommer
Mvh Bestyrelsen
Vi søger engagerede beboere til 100 års-Festudvalg
Så er tiden kommet for vores næste større projekt
Kære Beboere,
Så er tiden kommet for vores næste større projekt: Maling af vinduer og altandøre, samt maling af facade mod gården.
Derudover vil der blive lavet murer- og malerreparationer på facader mod gaden.
Der er indgået kontrakt med Malerfirmaet Olsen & Christiansen, som begynder på projektet allerede mandag den 22.05.2023 – hvilket er tidligere, end vi havde håbet på. Vi forventer, at projektet vil være færdigt ved udgangen af oktober måned.
Arbejdet vil blive udført fra 2-4 lifte på gadesiden af bygningen – to etaper ad gangen, og fra stillads på gårdsiden. Der arbejdes i forskudte etaper, så der ikke udføres arbejder mod gaden og gården samtidig i din lejlighed. Der startes mod gården ved Humlebækgade 45-49, mod gaden ved Lundtoftegade 6-10 og Stefansgade 56-62. Byggepladsen (2 containere) vil blive placeret på Lundtoftegade ud for nr. 8-10. Der vil blive opsat en tidsplan og oversigt over de forskellige etaper i skabene i portene, og de vil blive lagt på Probo.
Ventilationshuller ind til køkkener vil i perioden, hvor malerarbejdet pågår, blive midlertidigt afdækket.
Hver opgang vil få en seddel på dørene på for- og bagtrapper med angivelse af perioden for malerarbejder både mod gård og mod gade – der vil endvidere komme en melding via Probo. Disse sedler kommer op i næste uge.
Hvis man ikke er hjemme til at åbne vinduer for malerne – og lukke dem igen, når malingen er tør, så bedes man aflevere en nøgle på kontoret. Der vil blive sat en seddel på vinduet 2 dage før opstart som en ekstra påmindelse om, hvornår arbejdet skal udføres.
Bemærk at altaner skal ryddes, så der er plads til at udføre malerarbejde på altandørene. Det er den enkelte beboers ansvar at sørge for, at det er gjort i tide.
Sørg endvidere for at parkere din cykel et andet sted, når facadelifte og stillads er i gang. ????
Der vil blive afsat farveprøver i gården ud for Lundtoftegade 8 i den kommende uge – det bliver nuancer af den nuværende farve efter anbefaling fra vores arkitekt.
Vi håber, I alle vil tage godt imod håndværkerne, og så kan vi alle glæde os til at se det færdige resultat til efteråret.
Venlig hilsen,
Bestyrelsen
Lys 70 m2 gennemrenoveret lejlighed til salg
Tre-værelses lejlighed i høj stueetage på Stefansgade til salg. Lejligheden består af et sammenlagt køkken-alrum, to værelser, et badeværelse med særskilt bruse-afdeling samt fransk altan i stuen med udsigt over gården. Lejligheden er gennemrenoveret i 2017 og har vaskemaskine og opvaskemaskine i køkkenet.
Stue og køkken har eftermiddags- og aftensol mens værelserne har morgensol. Foreningen har en skøn, grøn og solrig gård. Der er fælles grill, legepladser, andedam, boldbur og mange små hyggelige kroge.
Til lejligheden hører der et kælderrum lige under lejligheden og mulighed for at leje flere kælderrum efter behov.
Andelsforeningen er veldrevet og ligger tæt på Nørrebroparken med charmerende cafeer, butikker og restauranter. Foreningen ligger desuden kun få minutters gang fra metrostationen Nuuks Plads.
Hyggelig treværelses på 70 kvm til salg på Humlebækgade
Vi sælger vores skønne stuelejlighed, på 70 kvm, da vi efter 3 fantastiske år i foreningen, skal udenbys. Lejligheden består af badeværelse, stort køkkenalrum, en stor stue, et soveværelse samt et lille ekstra værelse. Dette har fungeret som børneværelse for vores to børn, men kan også sagtens tænkes som et kontor.
Fra køkkenalrummet og køkkenet ser man ud på foreningens flotte og dejlige gård. Fra Soveværelse og stue er der udsigt til Rungsted Plads.
Andelsforeningen ligger i Stefansgadekvarteret tæt på Nørrebroparken med charmerende cafeer, butikker og restauranter. Foreningen ligger desuden kun få minutters gang fra metrostationen Nuuks Plads.
Der følger kælderrum til opbevaring med.
2-værelses med god beliggenhed
2-værelses med udsigt til grønt både fra stue, køkken og soveværelse. Lejligheden ligger ud til Rungsted Plads og har dermed ingen genboer.
Lejligheden trænger til en overhaling og må forventes at skulle istandsættes fra a-z. Der er ikke bad i lejligheden, men det er muligt at etablere.
Opdelingen er helt klassisk for lejlighederne i foreningen, med entre/fordeligsgang, hvor der er adgang til alle rum. Fra køkken er der udgang til den sydvendte altan, med sol fra tidlig formiddag til først på aftenen.
