Til beboere

Til beboere

Delevenlig 2-værelses lejlighed til salg

Lejligheden består af to gode værelser med en god fordelingsgang, så lejligheden kan også fungere som delelejlighed. Det ene værelse har fået lavet en flot New Yorker væg. Lejligheden har desuden et lækkert køkken og bad.

Fra køkkenet er der desuden adgang til en dejlig altan med morgensol, der ligger ud til en stor og frodig gård, hvor der findes aktiviteter for store og små.

Foreningen er præget af en sund økonomi og et godt naboskab.

LYS OG INDBYDENDE HJØRNELEJLIGHED

Den lyse og rummelige Lejlighed på 91 kvm rummer en entre/gang, som fører ud i lejlighedens øvrige rum. Fra entréen/gangen er der adgang til køkken, toilet, separat badeværelse samt 3 lyse værelser, hvoraf det ene er opdelt med skillevæg med stort “new yorker”-vindue og skydedør, der giver mulighed for at indrette et hyggeligt børneværelse eller et afskærmet hjemmekontor.

Køkkenet vender ud mod den skønne grønne gård og har bevaret charmerende detaljer fra det oprindelige køkken, så som et stort hjørneskab/fadebur, tallerkenrække og et køkkenoverskab med glaslåger. Køkkenet indeholder desuden opvaskemaskine, stort køle/frys, samt gaskomfur og emhætte.

Badeværelset er totalrenoveret i 2017, og opbygget i lyse italienske fliser med bruseniche (m. stilfulde og praktiske glasfoldedøre), håndvask og skabe fra Dansani. Der er lavet plads til vaskemaskine, hvor man passende kan lave pusleplads, eller supplere med tørretumbler ovenpå.

Der er adgang til et skønt gårdrum med græs, grillområder, fiskedam, toiletter, drivhus, boldbane og legepladser.

Foreningen har en sund økonomi og et godt fællesskab. Ejendommen er velholdt og ligger i det attraktive Stefansgade kvarter, tæt på cafeer, indkøbsmuligheder og metro (500 m til metrostationen Nuuks Plads). I nærområdet finder du bl.a. Jægersborggade, Assistens Kirkegård, Nørrebroparken og Frederiksberg.

Nyhedsbrev August 2022

25-års jubilæumsfesten nærmer sig
Den 3. september afholder vi andelsboligforeningens 25-års jubilæum. Alle beboere inviteres derfor til et brag af en gårdfest med både lækker mad, musik, kagekonkurrence, hoppeborg, tryllekunst og meget mere.

Har du glemt at tilmelde dig? Så skynd dig at lægge en seddel i brevsprækken i porten ved Borups Plads med 1) adresse og 2) antal voksne og børn, så vi er sikre på, at der er mad og drikke til alle. Husk at festen kun er for beboere i foreningen.

Se programmet nederst i denne mail

Arbejdsdage
Arbejdsdagene i efteråret 2022 ligger 24-25/9. På arbejdsdagene vil fokus være på at gøre gården nydelig, og holde den ved lige. Opgaverne vil blandt andet bestå i at plukke æbler, fjerne efeu, klippe bevoksning ned ved boldbanen, tømme fællesområder i kælderen, rydde cykelstativer, mm.

Tilgængelige stier
Husk foreningens arealer skal kunne være tilgængelige for alle. Sæt derfor gerne børnecykler eller andet ind til siden, når I er færdige med at bruge dem, så også de mere gangbesværede kan komme forbi.

Udsving på vandtemperaturer – der er nu justeret på trykket
Vi har tidligere omtalt, at der for nogen er udsving i vandtemperaturen, når man går i bad.

Vi har nu haft Grundfos ude og justere på trykket på vores trykføleranlæg. Derfor vil bestyrelsen meget gerne have tilbagemeldinger på, om det har afhjulpet problemet for jer, som tidligere har oplevet udsving i vandtemperaturen.

Tilbagemeldinger skal sendes til faldstamme@borupsplads.dk.

Basketbanen
Der sker ting på basketbanen. I løbet af de næste par uger vil basketbanen gennemgå en mindre renovering, med et nyt blødere gummi-underlag, samt nye basketkurve til børn og voksne.

Dbh Bestyrelsen

 

Skiftende temperaturer

I samarbejde med OBH og Christoffersen & Knudsen, havde  foreningen Tirsdag d. 9/8, Grundfos ude og ændrer på parametrene på anlæggene. Dette skal gerne bevirke, at de gener der har været for nogle af beboerne har oplevet med temperatursvinger forsvinder.

Grundfos kommer igen tirsdag d. 6/9 hvor de vil servicere anlæggene. Eventuelt vil parametrene blive ændret igen.

Hvis du forsat oplever temperatursvinger, skal du skrive til faldstamme@borupsplads.dk vi tager det derefter op med OBH.

I emnefeltet skal du skrive din adresse og temperatursvinger. Du må gerne beskrive, hvad du oplever og hvilken type blandingsbatteri du har installeret. Er det med termostat eller ej.

25-ÅRS JUBILÆUMSFEST

Den 3. september fejrer vi andelsforeningens 25 års fødselsdag! Vi glæder os til en fantastisk dag med god mad på grillen, live band, hoppeborg, kage konkurrence, tryllekunstner, spil og turneringer.

Har du glemt at tilmelde dig festen, inden deadline den 1. august?

Har du glemt at tilmelde dig festen, så skynd dig at lægge en seddel i brevsprækken i porten ved Borups Plads med antal voksne/børn og din adresse.

Har du lyst til at optræde med musik eller et andet talent? Det ville være fantastisk hvis du har lyst til at bidrage med musik eller andet. I så fald kontakt snarest Peter på telefon: 61669138

Vi glæder os til at have en fantastisk dag! Et program for dagen lægges op på foreningens hjemmeside og på Facebook-siden ’A/B Borups Plads’.

Dejlig, delevenlig og lys 3-værelses lejlighed med solrig altan på 70 kvm på Stefansgade.

Lejligheden ligger på 2 sal og har et klassisk køkken med vaskemaskine, et mindre badeværelse samt tre gode værelser, hvoraf to grænser op til en fordelingsgang, Fra køkkenet er der desuden adgang til en dejlig altan med eftermiddags/aftensol med udsigt til en fantastisk gård, hvor der findes aktiviteter for store og små.

Foreningen er præget af en sund økonomi og et godt naboskab.

STOR LYS 4-VÆRELSES LEJLIGHED

Stor og lys lejlighed på hele 124kvm.

Lejligheden er blevet renoveret med nyt HTH køkken, stort flisebadeværelse, nye plankegulve og nyt el i hele lejligheden.

Fra Lejlighedens fordelingsgang, er der adgang til det store nye køkken, det store nye badeværelse, de fire stuer og toilet. I badeværelset er der gjort klar til opsætning af vaskesøjle.

Lys og charmerende 2-værelses lejlighed

Hyggelig, delevenlig 2-værelses lejlighed på 56 kvm beliggende på 2. sal på Lundtoftegade.

Lejligheden består af et nyere, rummeligt IKEA-køkken fra 2019 med opvaskemaskine samt vaskemaskine, et mindre badeværelse samt to gode værelser, der begge grænser op til en fordelingsgang, Fra køkkenet er der desuden adgang til en dejlig altan med morgensol, der ligger ud til en stor og frodig gård, hvor der findes aktiviteter for store og små.

Foreningen er præget af en sund økonomi og et godt naboskab.

Droneopmåling

I forbindelse med opmåling af ejendommen, er der planlagt droneflyvning fredag d. 24/6, i tilfælde af dårligt vejr kan det blive udskudt til lørdag d. 25 eller søndag d. 26/6.

Det er Spectrofly der foretager droneopmålingen.

Det er tag, facade og vinduer der skal opmåles. Dronen filmer ikke ind ad vinduerne.

Mandag og onsdag i denne uge opsættes opmålingsmærker (A3 plakater). De vil blive hængt op i udvalgte trappeopgange, på trappehus-vinduer (i de øverste etager) og på facaden. De bliver taget ned igen, når opmålingen er tilendebragt.

I bedes venligst lade opmålingsmærkerne blive siddende. Varmemesteren skal nok sørge for, at de bliver taget ned hvis nogle nogle bliver glemt.