Til beboere

Til beboere

To-værelses lejlighed beliggende på Stefansgade 60 i høj stue

Lejligheden består af køkken med fransk altan, stue, soveværelse, fordelingsgang samt lille badeværelse. Der er plankegulve i alle rum undtagen køkken (linoleum) og badeværelse (fliser).

Soveværelset har vindue mod gården, som er stor og grøn og har boldbane, andedam (!), frugttræer mm. Fra køkkenet er der udgang til bagtrappe, som fører ud til gården og ned til lejlighedens kælderrum. Stuen har vindue mod gaden. Fordelingsgangen har døre til fortrappe, køkken, stue, soveværelse og badeværelse.

Rummelig 3-værelses andelslejlighed med altan i sund forening med lav boligafgift

Lejligheden består af en fordelingsgang, mindre badeværelse, køkken med udgang til altan, soveværelse og to stuer én suite. Lejligheden er både velegnet til delelejlighed, til en småbørnsfamilie eller til parret/singlen der gerne vil have plads.

Fra køkkenet har man udgang til altanen, hvor der er eftermiddags – og tidlig aftensol. Gårdmiljøet er fantastisk flot, med andedam, legeplads, basket – og petanquebane, hyggelige kroge med bænke og frugttræer.

Badeværelset er et mindre og funktionelt københavnerbadeværelse i fin stand og de to stuer vender mod gaden med fint lys. Soveværelset har et stort og rummeligt IKEA Pax skab langs den ene side og en god størrelse. Køkkenet er et velholdt og nyere IKEA køkken med både opvaske – og vaskemaskine samt gaskomfur.

Lejligheden er beliggende på Stefansgade tæt på busser og metro, ligesom der ikke er langt til indkøb, en tur ned af Jægersborggade eller grønne områder ved Nørrebroparken og Assistenskirkegården.

Selve ejendommen er velholdt – og drevet med en sund økonomi, lav boligafgift og billigt internet.

Nyhedsbrev Oktober 2019

Arbejdsweekend

Stort tak til alle andelshavere, der mødte op d. 28/29 september til arbejdsweekend. Det var nogle produktive og hyggelige dage, og gården har ikke set så godt ud længe.

Nyt grus er allerede nu ved at blive spredt på stierne.

Hold rotterne væk – luk låget på skraldecontainerne!

Vi har problemer med rotter i gården, og vi har været i dialog med kommunen herom.  Problemet skyldes, at der ofte er skraldecontainere, der fyldes så meget, at lågene står åbne i længere tid.

Løsningen er ligetil: Fyld aldrig skraldecontainerne så de ikke kan lukkes og benyt også skraldecontainerne, der står længere inde i skraldeskurene. De henstår ofte halvtomme.

 

Henstilling af effekter på fællesarealer/fortrapper

Af hensyn til gældende lovgivning om brandsikring af beboelsesejendomme, må personlige effekter ikke henstilles på fællesarealer inkl. fortrapper, bagrapper og ved kælderrummene. Dette fremgår også af vores husorden. Varmemesteren vil derfor i uge 44gennemgå de forskellige arealer, med påbud om, at man fjerner de ejendele, der måtte stå, inden for 1 uge. Fjernes tingene ikke, henstilles disse på ejendomskontoret til afhentning, og de bortskaffes, hvis ikke de afhentes.

Husk, at vi har særlige områder specifikt til barnevogne.

Andedam

Som en del af jer har bemærket, er pumpebrønden i andedammen gået i stykker. Vi er dialog med den oprindelige entreprenør for at udbedre dette hurtigst muligt, så der igen er klart vand i andedammen.

 

Delevenlig og indflytningsklar 2-værelses lejlighed med lav boligafgift

Hyggelig 2-værelses lejlighed på 56 m2 med rummeligt badeværelse og køkken. Der er tale om en høj stuelejlighed, som ligger ud til den grønne plads (Rungsted Plads) til den ene side og
foreningens hyggelige gård til den anden side. Lejligheden er gennemgående renoveret, har flotte plankegulve og termoruder. Derudover er der vaskemaskine i køkkenet.

Lejligheden er delevenlig, da alle rum kan tilgås fra entréen. Der er desuden mulighed for at købe billig tv-pakke og internet via Parknet gennem foreningen.
Lejligheden ligger på den stille vej, Humlebækgade, som er tæt på busser og den kommende metrostation på Nuuks Plads.

nyhedsbrev september 2019

Vand- og varmeforbrug på din smartphone. Som tidligere adviseret kan du nu holde øje med dit forbrug af varme og vand via Techem på din smartphone. Det kræver blot, at du installerer app’en “Techem Forbrugsmål”, som kan findes i Google Play eller App store. App’en giver adgang til vand- og varmeforbrug, vand- og varmeregnskab på lejligheden samt mulighed for at opsætte forbrugsalarmer på vand og varme. Guides med personligt login er blevet omdelt til alle postkasser.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at komme forbi i bestyrelsens åbningstid, så hjælper vi gerne samt forklarer.
Trapperenovering overstået. Så fik vi overstået renovering af fortrapper. Firmaet, vi havde valgt, var desværre meget upræcise, og det betød, at de udmeldte perioder ofte ikke passede, hvilket har været meget generende. Det beklages. Den nye belægning holder 5 – 10 år, og til den tid vælger vi en anden udbyder til at løse opgaven.

Fugt/udluftning i kældre. Vi har fået foretaget en række målinger angående fugtniveauet i kældrene. Selvom fugtniveauet var indenfor normalen, igangsætter vi nu et projekt omkring installation af ventilation for at sikre bedre luftflow. Det henstilles i øvrigt til, at man ikke placerer ejendele direkte på gulvet i kælderrum.

Gartner. Vi har haft en gartner ude, der er kommet med forslag til vedligeholdelse og beskæring af planter og træer. Dette igangsættes henover efteråret.

Bagtrappevinduer. Vinduer på bagtrapperne skal lukkes/brandsikres. Vi har identificeret en entreprenør til at udbedre dette og arbejdet pågår i løbet af måneden.

Porten til Borups Plads har fået ny asfaltbelægning. Nu mangles der blot den sidste finish, sokkel, rens og maling. Arbejdet pågår i disse dage

Arbejdsweekend d. 28. og 29. september, fra 10 – 15 begge dage. Vi vil igen foretage cykelrydning, fællesarealer vil blive ryddet og gården bliver passet og plejet. Så husk at fjerne tape på DIN/DINE cykler inden arbejdsweekenden – ellers bliver den/de fjernet .

Gennemrenoveret 2-værelses

Velkommen til Nørrebro’s hyggeligste oase på 56 m2 i Stefansgadekvarteret, med Nørrebroparken og Jægersborggade indenfor 2 min gåafstand. Lejligheden er oprindeligt en 2-værelses, som er ombygget  med køkken-alrum i 2017/18. Lejligheden består at et stort soveværelse på ca. 20 m2 og stort køkkenalrum med udgang til altan i stor grøn gård, samt mindre københavnertoilet med brus. Lejligheden egner sig til et par eller enlig, men egnes sig ikke til at dele. Køkkenet er af høj kvalitet med specialdesignet bordplade i corian og køkkenelementer og låger er af mærket Invita, med planforsænket induktionskogeplade, nedsænket håndvask, integreret vaskemaskine, -opvaskemaskine og stort integreret køle-/fryseskab og integreret kosteskab med plads til opbevaring af strygebræt, støvsuger, vasketøjsstativ osv. 

Ud over etablering af køkken alrum er der lavet nyt el i hele lejligheden, med  masser af stikkontakter. Stuk er repareret i soveværelse og køkken og delvis fornyet. De originale fyr-plankegulve er slebet og lakeret. Der er lavet en indbygningsreol hvor der tidligere har været en dør. Gammelt kostskab er bygget om til funktionelt viktualieskab til opbevaring af krydderier osv.

Nyhedsbrev juli 2019

Ekstraordinær generalforsamling d. 25. juli. Vigtigt!!Vores revisor har gjort os opmærksom på, at vi kan spare over 800.000kr om året ved at omlægge vores fastforrentede lån til et andet fastforrentet lån. Dette skal dog gøres inden august, og vi har derfor travlt med at få godkendt, at bestyrelsen får bemyndigelse til at omlægge lånet. Husk at sætte 20 minutter af til mødet. Hvis du er forhindret i at dukke op, så sørg for at give din fuldmagt til en anden andelshaver – ikke til bestyrelsen. Hver andelshaver må maksimalt have 1 fuldmagt. Vi ses! Tilbuddet på omlægningen, kan tilgås via dette link.

Så er der adgang via porten Borups plads igen! Vi skal i uge 33 have lagt asfalt, så da vil porten igen blive spærret nogle enkelte dage. Endvidere udbedres sætningsskader, og efterfølgende males porten.

Storskrald. Man kan nu igen komme af med storskrald. Husk, at det må max. Være 1×1 meter, ellers skal det afleveres på genbrugsstationen – ligesom hårde hvidevarer, madrasser, m.v.

Københavns kommune tilbyder 400kr i tilskud til indkøb af skraldesystem til affaldssortering. https://kbhsorterer.kk.dk/artikel/vilkaar-tilskud

Læs mere på hjemmesiden om vilkår og betingelser.

Renovering af belægningen på opgangstrapperne påbegyndes snart –  husk at det er forbudt at bruge trappen mens arbejdet står på – du skal derfor kunne bruge din bagtrappe!

Stefansgade48-50 – rensning 25. juli og behandling 26. juli

Stefansgade52-54 – rensning 26. juli og behandling 29. juli

Stefansgade56-58 – rensning 29. juli og behandling 30. juli

Stefansgade60-62 – rensning 30. juli og behandling 31. juli

Borups Plads 26-28 – rensning 31. juli og behandling 1. aug

Borups Plads 30 – rensning 1. aug. og behandling 2. aug.

Lundtoftegade 2- rensning 2. aug. og behandling 5. aug.

Lundtoftegade 4-6 – rensning 5. aug. og behandling 6. aug.

Lundtoftegade 8-10- rensning 6. aug. og behandling 7. aug.

Humlebækgade 39-41 – rensning 7. aug. og behandling 8. aug.

Humlebækgade 43-45 – rensning 8. aug.  og behandling 9. aug.

Humlebækgade 47-49 – rensning 12. aug. og behandling 13. aug.

Humlebækgade 51 – rensning 13. aug. og behandling 14. aug.

Husk– selv i det gode vejr – at lukke døre/vinduer mod gården ved larmende arbejder.

Næste kontortid er tirsdag den 06.08. God sommer!

En rummelig et-værelses lejlighed

En rummelig et-værelses lejlighed, med plads til både den enlige studerende og det unge par. Lejligheden ligger i en sund andelsboligforening med en lav månedlig ydelse. Der er et stort køkken med udgang til østen-vendt altan hvorpå man kan nyde morgensolen til helt ude på formiddagen. Der er bad og toilet i lejligheden, indbygget klædeskab i gangen, og flotte velholdte trægulve i både køkken og stue/soveværelse.