Til beboere

Til beboere

Lys og hyggelig etværelseslejlighed – perfekt som studiebolig

Lejligheden ligger på fjerde sal og består af opholdsrum, fordelingsgang, toilet med brus og køkken med udgang til altan med dejlig udsigt over den grønne gård. Lejligheden har et godt lysindfald fra begge sider, med solopgang på altanen og solnedgang gennem vinduet i opholdsrummet. Lejligheden er i god stand og rummer mange muligheder trods de få kvadratmeter.

varsling om cykelmærkning arbejdsweekend 30/9 & 1/10

VARSLING

Cykelrydning og generel oprydning i kældre samt fællesarealer.

 

I forbindelse med arbejdsweekenden d. 30. september. & 1. oktober 2017 vil vi igen foretage cykelrydning.

Alle cykler i cykelkældre, i gården og på foreningens mure på gadesiden vil få påsat markeringstape. Hvis cyklen ikke skal risikere at blive fjernet ved arbejdsweekenden, så er det ejerens ansvar at fjerne dette markeringsbånd inden d. 30. september.

 

Ydermere vil alle fællesarealer blive gennemgået og alle effekter, som står fremme, uden for kælderrum, på trapper mm. vil blive fjernet. Så husk at fjerne eventuelle effekter, som midlertidigt er opmagasineret i strid med foreningens vedtægter og ordensreglement.

 

Sluttelig vil alle effekter indsamlet ved sidste arbejdsweekend blive smidt ud, så kontakt bestyrelsen inden arbejdsweekenden – hvis det ikke skal smides ud.

nyhedsbrev august 2017

Nyhedsbrev august 2017

Arbejdsweekend d. 30/9 og 1/10. Gården skal ordnes og der vil selvfølgelig være cykelrydning igen. Alle cykler vil snarest blive mærket med vores tape – så husk at fjerne tape fra din cykel.

Rygning i kældre og på opgange er forbudt. Flere beboere har henvendt sig til bestyrelsen omkring rygning på vores indendørs fællesarealer. Derfor vil vi indskærpe at det er forbudt. Vi vil forsøge os med at opsætte skilte, de steder hvor der bliver røget.

Ny belysning i kælderen. Vi har fået udskiftet lamper i kælderne. Det er LED-belysning, som aktiveres ved bevægelse.

Sedler på porten på rumænsk. Vi har opsat sedler på porten. Det er oplysningssedler til de rumænske ”skraldere”, om at gården er privat område mm.

Adgang til ABF’s digitale beboerhåndbog. Foreningen abonnerer på ABF’s digitale brugerhåndbog, som er et opslagsværk, hvor man kan få svar på alt mellem himmel og jord i andelsbolig regi. Som beboere har I også adgang, men I skal lige forbi bestyrelsen i åbningstiden eller kontakte os på mail, for at få foreningens medlemsnr.

De tilbyder også en række kurser, som man kan tilmelde sig som beboer

Bioaffald og containere bliver opsat. Københavns kommune udvider nu affaldssorteringen med bioaffald. Vi vil på et tidspunkt få opsat de nye containere til bioaffaldet og alle beboere vil få udleveret en bioaffaldsspand og tilhørende poser. Straks vi ved mere, skriver vi det ud.

2 værelses lejlighed på 56 kvm.

Lejligheden er beliggende på Lundtoftegade tæt på Nørrebroparken og det livlige Stefansgadekvarter. Den består af to store lyse rum, original gammelt køkken, en fordelingsgang med adgang til alle rum samt toilet/bad med brus. Fra køkkenet er der adgang til altan med udsigt til en stor grøn gård.

Lejligheden har lakerede gulv, nyt toilet og en nymalet stue. Lejligheden er i general god stand og fremstår indflytningsklar.

Nyhedsbrev juli 2017

Petanquebanen er færdig.  Brug den og nyd den!

Udkast til vedligeholdelsesplanen er modtaget. Bestyrelsen vil foretage evaluering af planen, og vi glæder os til at få lavet en plan for fremtiden og kunne præsentere planen på vores hjemmeside.

Bestyrelsen holder også sommerferie, det vil sige at der ikke er kontortid i juli måned. Næste åbningstid er d. 8/8.

Airbnb. I henhold til foreningens vedtægter så er det ikke tilladt at udleje andelsboliger eller lejeboliger via Airbnb. Bestyrelsen er blevet gjort opmærksom på, at det sker, og tager hånd om den ulovlige udlejning.

Rigtig god sommer. Vi ses i august måned!

Varmemesteren holder ferie i uge 32-33-34.

2 værelses lejlighed til salg

Består af to store lyse rum, et hyggeligt køkken, en gang og et toilet med bad. Den er ideel både som delelejlighed, som lejlighed til én person eller til et par.
I køkkenet er der en stor altan med udsigt til en stor grøn gård. Fra bagdøren i køkkenet kan man gå direkte ud i den skønne gård, hvor træerne og buskene bugner med frugter og bær om sommeren. Lejligheden er nymalet og med ny-lakerede gulve.

Nyhedsbrev Juni 2017

Cykelstativer til ladcykler opsættes nu. Det er på forsøgsbasis, og hvis de fungerer efter hensigten får vi opsat flere.

Petanquebanen bliver færdiggjort snarest. Vi har engageret en anlægsgartner til at færdiggøre banen. Så inden længe er det muligt at få afgjort eventuelle tvister på fransk manér!

Leg og hygge i gården. Nu er grillsæsonen startet og vi er mange, som nyder mad, drikke og livet i gården. Husk nu at vise hensyn, smid dit skrald ud i skraldespandene, medtag dine tomme flasker – og nyd ellers gårdens herlighed. Vi håber at vi alle får en fantastisk sommer.

Ventilator ved stefansgade 48 larmer. Vi er blevet gjort opmærksomme på det og er ved at finde en løsning, så den igen kører stille.

Bestyrelsen holder også sommerferie, det vil sige at der ikke er kontortid i juli måned. Sidste åbningstid inden sommerferien er 27/6, og vi har åbent igen 8/8.

Vi bygger og banker på livet løs i foreningen. Men husk at følge husordenen – og luk venligst vinduer og døre ud til gården mens arbejdet pågår. På denne måde kan vi alle nyde fuglesang og vindens susen på altanerne.

Nyhedsbreve kan blive tilsendt elektronisk til DIG. På foreningens hjemmeside kan man tilmelde sig nyhedsbrevet, så får man det tilsendt straks det udkommer. På samme måde kan man også tilmelde sig som beboer, her får man ikke nyhedsbrevet, men varslinger som foreningen modtager og udsender, fx lukning for vand, test af brandalarm, cykelmærkning etc. Tjek det ud på www.borupsplads.dk og tilmeld dig, hvis du vil være først med det nyeste

Totalistandsat 3-værelses lejlighed

Lejligheden er blevet totalistandsat I 2014 gennemført med kvalitetsmaterialer, hvor du som køber har mulighed for selv at lave den sidste finish og give det et personligt touch, og stå med en lejlighed, der vil fremstå ny, lækker og funktionel i mange år frem.

Væggen mellem køkken og entre er fjernet, hvilket gør køkkenet større og entreen føles større og lysere. Køkkenet er opbygget moderne og funktionelt, med industrifliser på væggene og 40 mm. egetræsbordplade. Det indeholder alle moderne hvidevarer, herunder kombineret vaske-tørretumbler, stort køle-fryseskab og induktionskogeplade.

Badeværelset er ligeledes udvidet ud i køkkenet, hvilket har gjort plads til et ordentligt baderum og toilet.

Stuen fremstår stor og lys, med indgang til lille kontor/børneværelse, samt stort soveværelse, med videre indgang til praktisk indrettet walk-in closet med rigtig mange, og fleksible opbevaringsmuligheder. Alle rummene er opsat med ny filt på væggene, samt hvid-malede vægge, lofter og paneler.

Lejligheden ligger rigtig godt for solen, tilpas højt til at den er lys til langt ud på aftenen og med vinduer, der lige går fri af træerne i gården og med sol på altanen fra tidlig eftermiddag til ud på aftenen.