Til beboere

Til beboere

Forslag til ordinær generalforsamling 7/12 2017

Forslag 1:
Forslag til at hæve andelskronen til værdien 22.000,-

 

Forslag 2:
Vedr. bestyrelsens forslag 2: ejendommens installationer skal være tilgængelige.

Rørkasser omkring faldstammer og stigstrenge, behøves IKKE at være aftagelige. Dog skal målerinstallationer, åbne/lukke kuglehaner (eller hvad det hedder) være tilgængelige. Ved renovering af foreningens rør, påhviler det den enkelte andelshaver at gøre rør tilgængelige, samt selv at stå for/finansiere reetablering af rørkasse. Det er ikke et fradrag ved salg/vurdering af lejligheder, men derimod en forbedring, hvis det er udført korrekt.

Argument: Det er ikke almindeligt at man som beboer eller håndværker skal tage højde for at rørkasser skal være aftagelige, andet end at der som minimum skal sidde en inspektionslem foran målere og lukkehåndtag.

 

Forslag 3:
Ændringsforslag til paragraf 14, stk. 2, punkt a) af vedtægterne:

“Til den, der indstilles af andelshaveren, når overdragelsen sker til en person, med hvem han/hun er beslægtet i lige op- eller nedstigende linie, samt søskende med samme mor og/eller far”. (Man skal have boet i lejligheden i mindst 2 år, for at benytte denne regel).

 

Forslag 4:
Vedtægternes § 14 stk. B). Ændres fra:

Andre andelshavere, der er indtegnet på en venteliste hos bestyrelsen (den interne venteliste), har dernæst fortrinsret. For at blive optaget på den interne venteliste skal den pågældende have været medlem af foreningen i mindst 2 år.  På den interne venteliste har personer, der har mulighed for at sammenlægge sin nuværende lejlighed med den lejlighed, der er blevet ledig, fortrinsret, hvorefter personer, der på grund af manglende fysik gerne vil flytte til en lavere liggende lejlighed, har fortrinsret, hvorefter tidspunktet for indtegningen tillægges højeste prioritet. Sker overdragelsen i henhold til denne bestemmelse, overtager den fraflyttende andelshaver indstillingsretten til den således ledigblevne lejlighed i overensstemmelse med denne § 14.

 

  • 14 stk. 2 B). Ændres til

 

Andre andelshavere, der er indtegnet på en venteliste hos bestyrelsen (den interne venteliste), har dernæst fortrinsret. På den interne venteliste har personer, der har mulighed for at sammenlægge sin nuværende lejlighed med den lejlighed, der er blevet ledig, fortrinsret, hvorefter personer, der på grund af manglende fysik gerne vil flytte til en lavere liggende lejlighed, har fortrinsret, hvorefter tidspunktet for indtegningen tillægges højeste prioritet. Sker overdragelsen i henhold til denne bestemmelse, overtager den fraflyttende andelshaverindstillingsretten til den således ledigblevne lejlighed i overensstemmelse med denne § 14.

 

Forslag 5:
Udendørs bordtennis i gården

 

Forslag 6:
Husdyr reglement ændres til 1 kat per husstand

 

Forslag 7
Tilføjelse til Vedtægter, §12 fremleje mv.

Stk 3. Korttids-udlejning af lejligheder.

Det er tilladt at fremleje/udlåne/korttids-udleje sin lejlighed i en begrænset periode pr. år, f.eks. 6 uger om året. Det er op til den enkelte andelshaver at overholde denne begrænsning, samt det er andelshaverens pligt at kunne dokumentere hver enkel udlejningsperiode, der ikke er søgt om som i stk. I eller stk. 2.

 

Forslag 8:
Forslag til midlertidig bestemmelse gældende indtil næstkommende ordinære generalforsamling i 201X, hvor beboernes, bestyrelsens og foreningens erfaringer skal høres, debatteres og forslaget (evt, revideret) sendes til afstemning som permanent vedtægtsændring.

Grundlag for forslaget:

Det er min opfattelse at flere og flere mennesker verden over i stigende grad benytter sig af Airbnb og lignende tjenester, der bygger på principper som deleøkonomi og alternative rejse- og indkvarteringsformer. Både som gæster og som værter/fremlejere.

Det er langtfra alle foreninger, der har opstillet regler og retningslinjer for dette. Jeg mener, at vi som forening bør give mulighed for, at andelshavere i A/B Borups Plads kan benytte sig af Airbnb og lignende tjenester under ordnede og kontrollerede forhold i en periode. Derfra kan vi samle erfaringer, der kan give os alle et solidt grundlag for at tage stilling til- og om hvordan vi fremadrettet skal forholde os til udlejning gennem denne type tjenester.

For at imødekomme denne tendens og andelshaveres ønske om, at kunne fremleje deres lejligheder fremstille hermed følgende forslag.

 

 

Andelshavere må foretage korttidsudlejning via Airbnb og lignende udlejningsportaler under følgende vilkår:

  • Summen af udlejningsdage på et kalenderår må ikke overstige 42, svarende til 6 uger. Antallet af udlejningsdage er lig antallet af overnatninger. Antallet af lejedage (overnatninger) for en lejeperiode beregnes som antallet af datoer i perioden fra og med lejens start, til og med datoen for lejens ophør, minus 1. Beregningseksempel: En weekendleje strækker sig fra fredag. d.21/4- søndag.d.23/4. Lejeperioden dækker over 3 datoer; 21/4, 22/4, 23/4. Antallet af lejedage (overnatninger) er derfor 3-1=2. 2) Lejeperioden for det enkelte lejeforhold skal være på minimum 2 sammenhængende overnatninger.
  • Fremlejeperioder må ikke overlappe.
  • Ind- og udtjekning skal ske i tidrurnmet 07:00-23:00.
  • Det er fremlejers (andelshavers) ultimative ansvar, at lejer overholder foreningens vedtægter og husorden. Derfor påhviler det fremlejer (andelshaver) at informere lejer om disse forhold. Hvis lejer overtræder foreningens vedtægter eller husorden, kan bestyrelsen tage beslutning om øjeblikkeligt ophør af lejeforholdet uanset omkostninger for fremlejer.
  • Det er fremlejers (andelshaver) ansvar at informere lejer om brug af fællesarealer og affaldshåndtering. Fremlejer (Andelshaver) kan af A/B Borups Plads opkræves et gebyr hvis lejeforholdet påfører A/B Borups Plads økonomiske, administrative, drifts- eller vedligeholdelsesmæssige omkostninger.

 

Forslag 9: Bestyrelsen
Forslag om tilføjelse til foreningens vedtægter § 25 stk. 2, således at forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen også kan afgives digitalt.

“Stk. 2.  Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen, enten via bestyrelsen@borupsplads.dk eller i bestyrelsens brevsprække i porten”. Et forslag kan kun behandles på en generalforsamling, såfremt det enten er nævnt i indkaldelsen eller andelshaverne ved opslag eller lignende måde senest 4 dage før generalforsamlingen er gjort bekendt med, at det kommer til behandling.

Nyhedsbrev November 2017

Arbejdsweekend d. 30/9 og 1/10. Fantastisk fremmøde og stor indsats. Bestyrelsen vil gerne takke alle andelshaverne som mødte op. Vi nåede en masse og det sætter et stort præg på gården, når vi får ordnet og ryddet. Tak!

Nye vand- og varmemålere i efteråret. Andelsforeningens vvs’er og vores nye varmemåler-firma, Techem, har snakket sammen og fået koordineret. Derfor vil der (forhåbentlig) kun være brug for adgang til jeres lejligheder en enkelt dag, hvor det hele så bliver ordnet. I får stadigvæk nærmere information og varsel, når vi kender en mere præcis tidsplan.

Bore- og banketider skal overholdes. Husk nu, at der i husordenen er sat tidspunkter på, hvornår man må larme med værktøj(bore og banke). Søndag er det ikke tilladt, og ellers er det 7 – 19 i hverdage samt 9-18 om lørdagen. Sluttelig så skal det indskærpes at døre og vinduer skal holdes lukkede mens arbejdet pågår – for at minimere generne for beboerne.

Generalforsamling torsdag 7. december. Vi afholder ordinær generalforsamling torsdag d. 7. december i beboerlokalet, fra kl. 19 – 21. Nærmere information følger.

Ny valuarvurdering er kommet. Nysgerrige kan se den i dokumentarkivet på vores hjemmeside.

Bioaffald og containere bliver opsat. Der er allerede blevet uddelt bio-plastposer og biobeholdere til nogle beboere, men mange mangler – og nu er der også opsat bioaffaldsbeholdere i skraldeskurene. Det er Københavns Kommune, som er blevet forsinket i processen, og vi ved ikke hvornår de sidste beboere får bioaffaldsspande og skraldeposer. https://www.kk.dk/affald

Lys og hyggelig etværelseslejlighed – perfekt som studiebolig

Lejligheden ligger på fjerde sal og består af opholdsrum, fordelingsgang, toilet med brus og køkken med udgang til altan med dejlig udsigt over den grønne gård. Lejligheden har et godt lysindfald fra begge sider, med solopgang på altanen og solnedgang gennem vinduet i opholdsrummet. Lejligheden er i god stand og rummer mange muligheder trods de få kvadratmeter.

varsling om cykelmærkning arbejdsweekend 30/9 & 1/10

VARSLING

Cykelrydning og generel oprydning i kældre samt fællesarealer.

 

I forbindelse med arbejdsweekenden d. 30. september. & 1. oktober 2017 vil vi igen foretage cykelrydning.

Alle cykler i cykelkældre, i gården og på foreningens mure på gadesiden vil få påsat markeringstape. Hvis cyklen ikke skal risikere at blive fjernet ved arbejdsweekenden, så er det ejerens ansvar at fjerne dette markeringsbånd inden d. 30. september.

 

Ydermere vil alle fællesarealer blive gennemgået og alle effekter, som står fremme, uden for kælderrum, på trapper mm. vil blive fjernet. Så husk at fjerne eventuelle effekter, som midlertidigt er opmagasineret i strid med foreningens vedtægter og ordensreglement.

 

Sluttelig vil alle effekter indsamlet ved sidste arbejdsweekend blive smidt ud, så kontakt bestyrelsen inden arbejdsweekenden – hvis det ikke skal smides ud.

nyhedsbrev august 2017

Nyhedsbrev august 2017

Arbejdsweekend d. 30/9 og 1/10. Gården skal ordnes og der vil selvfølgelig være cykelrydning igen. Alle cykler vil snarest blive mærket med vores tape – så husk at fjerne tape fra din cykel.

Rygning i kældre og på opgange er forbudt. Flere beboere har henvendt sig til bestyrelsen omkring rygning på vores indendørs fællesarealer. Derfor vil vi indskærpe at det er forbudt. Vi vil forsøge os med at opsætte skilte, de steder hvor der bliver røget.

Ny belysning i kælderen. Vi har fået udskiftet lamper i kælderne. Det er LED-belysning, som aktiveres ved bevægelse.

Sedler på porten på rumænsk. Vi har opsat sedler på porten. Det er oplysningssedler til de rumænske ”skraldere”, om at gården er privat område mm.

Adgang til ABF’s digitale beboerhåndbog. Foreningen abonnerer på ABF’s digitale brugerhåndbog, som er et opslagsværk, hvor man kan få svar på alt mellem himmel og jord i andelsbolig regi. Som beboere har I også adgang, men I skal lige forbi bestyrelsen i åbningstiden eller kontakte os på mail, for at få foreningens medlemsnr.

De tilbyder også en række kurser, som man kan tilmelde sig som beboer

Bioaffald og containere bliver opsat. Københavns kommune udvider nu affaldssorteringen med bioaffald. Vi vil på et tidspunkt få opsat de nye containere til bioaffaldet og alle beboere vil få udleveret en bioaffaldsspand og tilhørende poser. Straks vi ved mere, skriver vi det ud.

2 værelses lejlighed på 56 kvm.

Lejligheden er beliggende på Lundtoftegade tæt på Nørrebroparken og det livlige Stefansgadekvarter. Den består af to store lyse rum, original gammelt køkken, en fordelingsgang med adgang til alle rum samt toilet/bad med brus. Fra køkkenet er der adgang til altan med udsigt til en stor grøn gård.

Lejligheden har lakerede gulv, nyt toilet og en nymalet stue. Lejligheden er i general god stand og fremstår indflytningsklar.

Nyhedsbrev juli 2017

Petanquebanen er færdig.  Brug den og nyd den!

Udkast til vedligeholdelsesplanen er modtaget. Bestyrelsen vil foretage evaluering af planen, og vi glæder os til at få lavet en plan for fremtiden og kunne præsentere planen på vores hjemmeside.

Bestyrelsen holder også sommerferie, det vil sige at der ikke er kontortid i juli måned. Næste åbningstid er d. 8/8.

Airbnb. I henhold til foreningens vedtægter så er det ikke tilladt at udleje andelsboliger eller lejeboliger via Airbnb. Bestyrelsen er blevet gjort opmærksom på, at det sker, og tager hånd om den ulovlige udlejning.

Rigtig god sommer. Vi ses i august måned!

Varmemesteren holder ferie i uge 32-33-34.